Få svar på alle dine spørgsmål om valget i 2022. Hvorfor gik det som det gjorde? Hvad bliver konsekvenserne? Og hvilke politiske retninger kommer Danmark til at bevæge sig i? Vores panel af politiske analytikere og kommentatorer svarer på lytternes spørgsmål. Værter: Christina Ankerhus og Signe Ribergård Rasmussen.

Krydset skal sættes i morgen, men mange vælgere er fortsat i tvivl om, hvor det skal sættes - og generelt i tvivl om partiernes ståsteder. Betyder det egentligt noget, om man stemmer eller ej? Christian Fischer Vestergaard er director ved analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion og er ansvarlig for politisk rådgivning og han vil hjælpe med at besvare lytternes spørgsmål.

Mudderkast og personangreb er efterhånden blevet hverdag i den nuværende valgkamp. Men hvorfor er det lige netop mudderkast mange folketingskandidater tyer til, når man i stedet kunne debattere på en mere saglig facon? I aftenens udgave af ’Spørg om valget’ har vi besøg af Henrik Bech Seeberg, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der skal gøre os klogere på politikernes strategier under valgkampen.

Der er fem dage til Folketingsvalget og overskriften for aftenens udgave af Spørg om valget er "forskellen på kommunale og nationale valg". For ved hvilket af valgene er stemmeprocenten højest? Er der forskellige regler for, hvad politikerne må ved henholdsvist den ene og den anden type valg? Og kan politikere stille op både i en storkreds og i en kommune? Det - og andre af lytternes spørgsmål - bliver vi klogere på med hjælp fra aftenens valgekspert, Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

Dagens version af Spørg om valget skal handle om atomkraft. Det er nemlig blevet et emne under valgkampen, men hvordan adskiller atomkraft sig fra andre energiressourcer, og hvad er fordelene og ulemperne egentlig? Med til at svare på aftenens lytterspørgsmål har vi Bent Lauritzen, atomkraftforsker og afdelingsleder på Danmarks Tekniske Universitet.

I aftenens udgave af Spørg om valget dykker vi ned i temaet 'Ministre og spindoktorer'. Hvem bestemmer, hvem der skal være minister? Hvem kan blive det? Hvad er man ansvarlig for, som minister? Hvem er det, som vi typisk omtaler som spindoktorer? Det bliver vi klogere på i selskab med aftenens valgekspert, professor Sten Bønsing, fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

I aftenens udgave af Spørg om valget ser vi nærmere på partistøtte. Hvad er det? Hvilke partier har ret til økonomisk tilskud til politisk arbejde i Danmark? Er det afgørende for at partis overlevelse at få partistøtte? Og hvad siger loven om donationer til politiske partier? Det bliver vi klogere på i selskab med aftenens valgekspert, Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Der er 11 dage til Folketingsvalget, og derfor er det ved at være tid til at finde ud af, hvor man lige skal sætte sit kryds - hvis man altså ikke allerede har helt styr på det. Hver aften stiller vi en ekspert til rådighed for dig og i dag har Spørg om valget overskriften "Strategiske stemmer." For hvem skal du stemme på for at sikre dig en specifik statsminister? Hvad sker der med din stemme, hvis dit parti ikke når over spærregrænsen? Og hvilke muligheder er der for dit foretrukne parti i forhold til bloksamarbejder? Det ser vi nærmere på i selskab med aftenens valgekspert, Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Kan man stemme uden et valgkort? Det er et af aftenens mange lytterspørgsmål, hvor vi begynder programmet med at fokusere på valgkortet. Med til at svare på aftenens lytterspørgsmål har vi Steen Østergaard, Senior Business Development Manager og valggeneral ved Folketingsvalget for KMD.

I aftenens udgave af Spørg om valget ser vi på ligheder og forskelle mellem et dansk Folketingsvalg og et svensk valg til Riksdagen. Hvor ligger spærregrænsen og hvilken betydning har det? Hvordan er stemmesedlerne opbygget? Og hvordan bliver der dannet en regering? I selskab med professor emeritus Jørgen Elklit bliver vi klogere på, hvad der kendetegner og adskiller det danske Folketingsvalg fra den svenske udgave og zoomer særligt ind på, hvordan der dannes en regering efter valget i de to lande.

Selv om der er stort fokus på statsministerkandidaturet under folketingsvalget, er der utrolig mange principper og systemer, der går forud for, at der overhovedet kan vælges en statsminister. I aftenens udgave af Spørg om valget, gør Flemming Juul Christiansen, Lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC os klogere på grundprincipperne ved det danske valgsystem.

Valget i 2019 blev kaldt et 'klimavalg'. Denne gang kalder statsministeren det et 'trygheds-valg'. Mener du, at klima fylder tilstrækkeligt i valgkampen? Hvilke forventninger har vælgerne typisk til magthaverne, når det handler om klimaudfordringer? Og er politikerne dygtige nok til at være konkrete, når de taler om klimaudfordringer? Det og meget mere taler vi med Birgitte Hoffmann, Lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, i aftenens udgave af Spørg om valget.

Meningsmålinger kan sætte gang i nye dynamikker i det politiske landskab. Men hvordan kan partierne helt konkret presse hinanden og igangsætte konkrete initiativer? Og hvad betyder de mange nye partier for folketingsvalget? Det er nogle af de ting, vi skal omkring i aftenens udgave af ’Spørg om valget’, hvor vi taler med Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Flere vælgere spås til at sætte krydset ved et andet parti end de gjorde til sidste folketingsvalg. Er det partiernes personsager, som afskrækker vælgerne? Eller er det fordi vælgerne har fundet nye emner, som er vigtige for dem? Det og meget mere taler vi om med Ditte Shamshiri-Petersen, Lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet i aftenens udgave af Spørg om valget.

Valgkampen i Danmark er for alvor skudt i gang, og selvom valgdagen først er d. 1. november, så kan man faktisk allerede afgive sin stemme. I dag er nemlig første dag, hvor det er muligt at brevstemme. I den forbindelse har vi her i Aftenradios faste indslag Spørg om valget besøg af Rune Stubager. Han er professor i statskundskab og valgforsker ved Aarhus Universitet, og gør os alle klogere på udviklingen af denne måde at afgive sin stemme på, og hvad brevstemmer betyder for valgkampen. Vært: Signe Ribergård Rasmussen

Om tre uger skal vi i stemmeboksen, og derfor begynder vi her på Aftenradio i dag på vores faste indslag op til valget - nemlig Spørg om valget. I selskab med en ekspert prøver vi at blive klogere på det kommende folketingsvalg ved hjælp af lytternes spørgsmål. Hvilken regering får vi efter valget? Hvorfor stiller partierne krav til statsministerkandidaterne - og er det bare tomme trusler? Og kan vi have tillid til det, politikerne melder ud i en valgkamp? Henrik Bech Seeberg, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, svarer i aften på de spørgsmål, lytterne stiller.

Folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet er gået i gang, men der er fortsat usikkerheder på nogle punkter blandt danskerne. Hvor kan de sidste informationer findes, inden man skal tage sin beslutning? Hvor skal man sætte sit kryds, hvis man ønsker at folket får mest indflydelse i diverse krigsmissioner? Og hvad er det egentligt, at vi skal stemme om? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Anne Ingemann Johansen, ph.d, center for War Studies, Syddansk Universitet.

I morgen skal danskerne stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men ville vi have haft en afstemning om forsvarsforbeholdet, hvis ikke der var krig i Ukraine? Er det realistisk, at Danmark kan nedlægge veto mod potentielle EU-missioner? Det spørger vi forsvarsminister Morten Bødskov om i morgenens udgave af 'Spørg om forsvarsforbeholdet'.

På onsdag d. 1. juni skal danskerne stemme ja eller nej til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og det kan give anledning til spørgsmål. Hvad får vi ud af at være medlem og hvad mister vi? Hvilken betydning har beslutningen for Danmarks adgang til energiressourcer? Kan afskaffelsen være et startskud til et mere distanceret forhold til NATO? Til at besvare lytternes spørgsmål har vi Søren Dosenrode, EU-ekspert og professor ved Aalborg Universitet.

Det er på onsdag den 1. juni at folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet finder sted. Vi gør dig klogere, hvis der stadig er ting, som måske ikke står helt klart for dig og nogle spørgsmål du har brug for svar på, før du ved, om du skal sætte krydset ved 'ja' eller 'nej'. I dag får vi kyndig hjælp til at svare på spørgsmål fra Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Valget om afskaffelse af forsvarsforbeholdet nærmer sig, men ikke alle danskere føler sig klædt på til at tage stilling. Denne morgen fokuserer vi på, hvorfor man eventuelt skal stemme nej, og med til at tale om det har vi formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Han svarer på, hvad det bedste argument for at stemme nej det er, om han mener man skal stemme nej fordi han er modstander af EU, samt om der slet ikke er nogen gode ting ved at stemme ja.

Folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet nærmer sig, og det giver anledning til spørgsmål. Kan afskaffelsen medføre en EU-hær? Kan forsvarssamarbejdet blive overstatsligt? Vil Danmark skulle deltage i fredsbevarende aktioner i Afrika? Til at besvare lytternes spørgsmål har vi Rasmus Brun Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Datoen for, at danskerne skal stemme nej eller ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet nærmer sig, men der er fortsat usikkerhed på nogle punkter hos danskerne. Hvad er for eksempel helt præcis forskellen mellem NATO-samarbejdet og EU-forsvarssamarbejdet? Hvordan kan Danmark bidrage til EU-forsvarssamarbejdet, når militæret mangler folk? Og hælder danskerne lige nu mest til at stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Rusland fejrer normalvis deres sejr over nazisterne i anden verdenskrig d. 9. maj, men hvad skal vi forvente af Putin på Ruslands mærkedag? Det og lytterspørgsmål hjælper Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns universitet med at svare på.

Spekulationerne går på, om Rusland holder sit løfte om våbenhvile ved stålværket i Mariupol. Kristian Søby Kristensen, Vicecenterleder og seniorforsker i International Politik ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er med til besvare dagens spørgsmål fra lytterne.

I morgenens udgave af ’Spørg om krigen’ skal det handle om, at der igen er meldinger om russiske missilangreb på et ukrainsk stålværk. Det taler vi om med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns universitet, som naturligvis også svarer på spørgsmål fra lytterne.

Den danske ambassade i Ukraines hovedstad, Kyiv, genåbnede i går. Den har været lukket siden d. 24 februar, hvor Rusland invaderede Ukraine. Genåbningen sker få dage efter et russisk missilangreb mod Kyiv, så hvor sikkert er der i Kyiv lige nu? Ligeledes er der for tiden tale om, at Sverige og Finland for alvor vil søge om medlemskab af NATO. Er dette overraskende, og hvilke konsekvenser kan der være, hvis landende søger om medlemskab? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

'Jeg vil vurdere, at skal forberede os på, at Ukraine kan blive det nye Afghanistan'. Sådan lyder det fra seniorlektor hos DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, der altså mener, at vi kan forvente en langsommelig og blodig krig. Vi spørger dagens ekspert om, hvorfor det lige nu ser ud til, at krigen ender i dødvande? Andre lytter spørgsmål er også, om man kan forvente et had mellem russerne og ukrainere ligesom palæstinenserne og israelerne? Og Hvordan Danmark er stillet militært på en skala mellem 0-10? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Claus Mathiesen, lektor på forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

”Krigen slutter først, når Rusland beslutter sig for at slutte den. Vi kan have alle de møder, vi vil, men det vil ikke stoppe krigen”. Sådan lyder det fra FN´s generalsekretær, Antonio Guterres efter hans møde med Vladimir Putin. Ud over hans møde med Putin mødes han i dag også med Præsident Zelenskyj, og rækkefølgen af disse møder har mødt kritik fra Ukraine. Har Guterres ret i, at møder ikke kommer til at slutte krigen? Og er det reel kritik af Guterres, eller er det fintfølende? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab med indgående kendskab til Rusland og det post-sovjetiske område.

I Politiken udtaler to militære eksperter at de russiske militære styrker har fremstået generelt stærkere, end de har vist sig at være. Major Steen Kjærgaard, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet er overrasket over, hvor inkompetent det russiske militær har vist sig at være, og Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet udtaler, at han havde respekt for russerne før deres tab og ”tåbelige operationer”. Så hvad er status på krigen lige nu? Tyder dette på, at krigen potentielt bevæger sig mod en ende? Og hvordan kan der være tale om en 3. verdenskrig, når ingen holder med Rusland? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Torben Ørting Jørgensen, bestyrelsesformand i Folk & Sikkerhed, Danmarks største forsvars–, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation og tidligere kontreadmiral.