Den nye forening Dansk Regnbueråd vil gøre op med kønsaktivisme og wokeness, som de mener er stukket helt af. Foreningen har dannet sig som et direkte modtryk til LGBT+ Danmark, der er landets største organisation for en bred vifte af seksuelle minoriteter. Dansk Regnbueråd kan ikke længere se sig selv i deres politiske agenda, som de mener er kuppet af ekstreme kønsaktivister. Hvad er de så enige om, og hvorfor har Dansk Regnbueråd brug for at lægge afstand fra LGBT+ Danmark? Hvordan gavner det arbejdet for seksuelle minoriteters rettigheder og accept? Formand Marcus Dib Jensen er gæst i den uges episode af Spurgt! på Radio4. Vært: Astrid Date

Selv om de fleste europæiske ledere nu står i kø for at fordømme Rusland, så er det stadig derfra, en uundværlig femtedel af vores gas kommer. Den naturgas, der giver varme i danske gulve og ovnen på det lokale pizzeria og som sikrer mange tusind arbejdspladser, kommer susende i store rør østfra. De sidste 107 dages krig i Ukraine har fået mange til at forstå, at Putin er en slyngel som man ikke skal handle med, for han bruger jo pengene til at købe tanks, missiler og kampfly, som smadrer nabolandet Ukraine. Men i virkeligheden har politikerne jo haft mindst otte år til at opdage dét. I Danmark har vi masser af naturgas i vores undergrund. Men den russiske gas var billigere, og der var rigeligt af den, og derfor har skiftende danske regeringer haft det fint med, at en af det danske samfunds blodårer har ligget blottet mod øst. Nu har Putin hugget den over. Sidste onsdag lukkede det russiske statsfirma Gazprom for leveringen til det danske energiselskab Ørsted. Indtil videre klarer vi den fint, for der kommer stadig russisk gas til Tyskland, og så kan vi bare købe det af dem. Men hvis krigen eskalerer, så ryger den måske også. Og de gode løsninger kommer ikke lige i morgen. Hvorfor blev vi med at købe gas af den slyngel? Medvirkende: Martin Lidegaard, tidl. Minister (RV), Anne Paulin, klima- og energiordfører (S), Anders Overvad, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og Trine Willumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Kasper Harboe

Nu skulle vi lige til at have et stærkere NATO inklusive Sverige og Finland. Men Tyrkiets præsident Erdogan sætter hælene i. Han kræver at Sverige og Finland stopper støtten til det, han kalder terrorbevægelser. Ellers vil Tyrkiet nægte, at de to nordiske lande kan komme med i NATO. Det her slagsmål har rødder langt ned i Tyrkiets historie og helt centralt står til et massemord på over en million mennesker for godt 100 år siden. Det forklarer historiker Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er historiker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i Tyrkiets komplicerede naboskab med EU. Vært: Kasper Harboe

Denne episode skulle egentlig have handlet om interne uenigheder og abortkonflikt i KristenDemokraterne, men få timer inden interviewet med Isabella Arendt, trak hun sig som formand for partiet. Hvad har fået vikaren fra himlen til at kaste håndklædet i ringen kun et år fra næste Folketingsvalg? Hvorfor føler Isabella Arendt ikke længere, hun har opbakning? Hvad synes hun, der er galt med kulturen i KristenDemokraterne? Partiformanden er gæst Spurgt! ovenpå halvanden uge, hvor partiets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, har erklæret sit farvel til politik ved næste valg og samtidig optrappet en uenighed om abort i partiet. Vært i denne episode er Astrid Date.

Vi mennesker mobber hinanden, vi kæmper om positionerne, og vi går langt for at passe ind i flokken. Den sidste uge har den sydsjællandske kostskole Herlufsholm været i overskrifterne hver dag, efter at en gruppe tidligere elever har fortalt om tæsk og ydmygelser. Der tales om en nedarvet voldskultur med ritualer, der er lige så gamle som skolen selv. Og historien lægger sig i slipstrømmen af masser af andre lignende historier fra kostskoler, børnehjem med mere. Vi lever i en tid, hvor vi kræver dannelse og rummelighed af hinanden. Men det er ikke så ligetil, for vores hjerner har ikke udviklet sig nævneværdigt de sidste 200.000 år. Det svarer til at installere en moderne app i en drejeskivetelefon, mener psykolog og forfatter Henrik Tingleff, der gerne vil have os til at forstå vores mørke sider noget bedre.

Hvordan er bandekriminalitet blevet et af Sveriges mest kritiske samfundsproblemer? Hvor har politikerne i vores naboland fejlet? Dansk-svenske politiker i det svenske parlament, Rigsdagen, for Centerpartiet, Niels Paarup-Petersen, bliver spurgt i programmet i dag. SPURGT! er i den anledning rykket til Sverige, hvor der i weekenden var der nye uroligheder omkring Rasmus Paludans valgkampagne. Selvom han ikke fik tilladelse til at holde valgmøde i byen Uppsala, mødte han alligevel op foran en moské, fordi han ville brænde en koran af. I påsken udviklede optøjer omkring ham sig alvorligt med tilskadekomne politibetjente og forsøg på drab, og ifølge den svenske rigspolitichef var uromagerne ikke tilfældige demonstranter, men folk med tilknytning til kriminelle grupperinger. Der er valg om fire måneder, og bandekriminalitet står helt centralt i debatten i Sverige - og i dagens udgave af SPURGT! på Radio4. Vært i denne episode er Astrid Date

Skal Danmark gå med EU i krig – og hvem er vores fjender? Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at det er altafgørende for Danmarks sikkerhed, at vi dropper det forbehold, som betyder, at Danmark ikke er fuldblods EU-medlem. Nogen mener, at det kan forekomme kynisk, at vi skal stemme netop nu, hvor alle går rundt og frygter tredje verdenskrig - men "det er rettidig omhu", mener Ellemann, der har bekriget det danske forsvarsforbehold i mere end 29 år. Vært: Kasper Harboe

Knap to måneder inde i krigen i Ukraine har Rusland stadig sin første store sejr til gode på slagmarken. Men der er alligevel grund til at være bekymret for, at russerne indleder endnu en invasion – og det kan blive et angreb, der involverer Bornholm. Russerne har gennem flere år forberedt og trænet en invasion af den danske solskinsø. Putin vil tage Bornholm som en del af en eventuel invasion af de baltiske lande for at lukke Østersøen for NATO. Sådan lyder det fra Jeppe Trautner, ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik på Aalborg Universitet og major af reserven, som er på vej til Baltikum med det danske forsvar for at hjælpe med opbygning af det baltiske forsvar. Hvor bange skal vi være for Putin? Tager han Bornholm? Og hvor stor er risikoen for, at han griber til atomvåben? Jeppe Trautner er dagens gæst i ’Spurgt!’, Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

Krigen i Ukraine er ikke de gode mod de onde. Når man ser realistisk på verden, så er alle på et eller andet niveau er onde. Det mener folketingsmedlem Marie Krarup, som ikke føler sig overbevist om, at det er russiske soldater, der står bag de mange drab på civile, der har udspillet sig i den ukrainske by Bucha. Begge parter lyver om krigsgerningerne, og derfor bør man ikke stole på nogen, mener hun. Vært: Kasper Harboe

En video af en hårdhændet tvangsudsendelse af en kurdisk-iransk kvinde og hendes ti-årige tvillingedrenge har sat ild til de sociale medier og den politiske debat på Christiansborg. Partierne på venstrefløjen er oprevne over den behandling, kvinden får. Støttepartierne vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at redegøre for forløbet og magtanvendelsen ved udvisningen. Alternativet og Frie Grønne har indkaldt Tesfaye i samråd om sagen, der har sat gang i en principiel politisk debat om brugen af magt ved tvangsudsendelser af afviste asylansøgere. Men Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund mener ikke, at der er noget at komme efter. Han undrer sig over partierne på venstrefløjen, som, han mener, spreder løgne og uberettiget mistænkeliggør myndighederne i sagen. Er tvangsudsendelsen af den kurdisk-iranske kvinde et udtryk for, hvordan Danmark generelt behandler tvangsudviste udlændinge? Og er Socialdemokratiet i virkeligheden mere enig med højrefløjen end med støttepartierne, når det kommer til udlændingepolitikken? Rasmus Stoklund er dagens gæst i 'Spurgt!' på Radio4. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

En mand ved navn Mads Sebbelov og hans rørende historie om hans teenagedatters død har pustet liv i en diskussion om hvem din krop egentlig tilhører, når du er død. Hvis du ikke selv beslutter, at dine organer skal blive i kroppen efter din død, så skal de opereres ud for at hjælpe mennesker, der mangler nyrer, lunger, hjerte eller et andet vitalt.. mener Mads Sebbelov - og hans borgerforslag har nået de 50.000 underskrifter, der betyder at Folketingets partier skal stemme om det. Flere andre lande har ændret lovet, så alle mennesker i landet automatisk er organdonorer - medmindre de siger, at de ikke vil. Det giver - måske - flere organer, men nogle af dem vil så altså også komme fra mennesker, der måske er døde på et tidspunkt, hvor de ikke havde nået at tænke det igennem - og hvor deres pårørende synes, at det er en skrækkelig ide, at deres kæres hjerte, lunger, lever eller nyrer skal leve videre i en anden menneskekrop. Så herhjemme er politikerne ikke meget for det. Noget forskning viser desuden, at det ikke vil skaffe ret mange flere organer - og så er der det principielle om, at kroppen er vores egen, medmindre vi selv beslutter noget andet. Det afholder alle partierne fra at ændre loven - men ikke Radikale Venstre, hvor Sundhedsordføreren hedder Stinus Lindgreen. Han er gæst i Spurgt hos Kasper Harboe

Skal Muhammedtegningerne vises i undervisningen i folkeskolen? Skal politikerne bestemme, om Muhammedkrisen skal være obligatorisk stof i historietimerne? Og hvordan sikrer man i så fald lærernes sikkerhed? De spørgsmål står centralt i forhandlingerne om ytringsfrihed og selvcensur, som Folketingets partiledere tog hul på i februar. Godt 16 år efter Muhammedtegningerne blev bragt i Jyllands-Posten, tegner der sig nu et politisk flertal for, at det ikke længere skal være op til den enkelte lærer, om man vil – og tør – undervise i de kontroversielle tegninger og de voldsomme reaktioner på dem. Men ikke alle stemmer på Borgen mener, at politikerne skal blande sig i det. Politisk leder for partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique, vil lade lærerne selv bestemme. Og så tager han i øvrigt kraftigt afstand fra tegningerne, som, han synes, sparker nedad og misbruges af magthaverne i ytringsfrihedens navn. Kan vi acceptere, at der emner, som børnene ikke bliver oplyst om i folkeskolen af hensyn til en minoritets religiøse følelser? Og hvem tager man i så fald hensyn til? ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige, dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

Bliver tyverne de nye fattigfirsere? 1970´erne gav os energikrise, masser af kold krig og galopperende inflation. Dét førte Danmark direkte ud i fattigfirserne med enorm arbejdsløshed, udlandsgæld og kartoffelkur. Nu har vi igen tilløb til energikrise, kold krig, stigende renter – og inflationen er den højeste siden slutningen af firserne. Har vi bilfri søndage og 300.000 arbejdsløse igen om lidt? Overvismand Carl-Johan Dalgaard drejer krystalkuglen og gradbøjer best og worst case for Danmarks økonomiske fremtid – og dermed for dig. Vært: Kasper Harboe.

Er en flygtning altid bare en flygtning? Eller har Danmark i højere grad en forpligtelse til at hjælpe, når et folk fra en kultur, der ligner vores, bliver fordrevet fra et land, der ligger på vores eget kontinent? Den socialdemokratiske regering mener, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe ukrainske flygtninge, fordi Ukraine er vores nærområde. Derfor har regeringen og et bredt politisk flertal en særlov på vej, så de fordrevne ukrainere kan slippe uden om asylsystemets opholdscentre og direkte ind i danske job, institutioner eller på sociale ydelser. Men selvom støttepartiet Enhedslisten er med i aftalen, mener partiets udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund, at den er hyklerisk og diskriminerende – og så synes hun i øvrigt, at det er åndssvagt at tale om nærområder. Ifølge Rosa Lund skal Danmark yde samme hjælp til alle mennesker på flugt. Hvorfor kan vi ikke gøre forskel på flygtninge? Og hvor mange flygtninge kan Danmark tage imod, hvis det står til Enhedslisten? Rosa Lund er dagens gæst i ’Spurgt!’, Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

Ukraine er ikke et uskyldigt offer for den russiske invasion. Sådan lyder holdningen fra Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse. Holdningen har imidlertid affødt voldsom kritik fra partiets top. Spurgt! jagter svar på, hvad der lige nu sker i det delte venstrefløjsparti. Vært: Kasper Harboe. Gæster: Thomas Larsen, politisk redaktør m.fl., Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.

39 berømte heste og køer går rundt i en kæmpestor indhegning på Mols og ´rewilder´. Deres liv er på godt og ondt en budbringer om, hvordan livet kommer til at forme sig i de kommende naturnationalparker: Dyrene får ikke en krumme at spise, medmindre de selv går ud og finder den. Det er nemt om sommeren og svært om vinteren. I vinteren 2020 måtte mere end hvert andet dyr fjernes fra parken for ikke at dø af sult, og den efterfølgende sommer var de tilbageværende dyr så pressede, at de holdt op med at formere sig. Det er dyrplageri, mener nogen - men ikke biolog Rasmus Ejrnæs, der som privatperson er stor tilhænger af rewilding - og som forsker får prædikatet "fanatiker" af modstanderne. Bølgerne går højt i naturdebatten, hvor både aktiv dødshjælp, beskyldninger om hustruvold - og høballe-sabotage flyder sammen.

Hvorfor må præster afvise at vie homoseksuelle par i kirken? Dét spørgsmål er igen blevet glohedt med søndagens indsættelse af en ny sognepræst, som hverken vil vie homoseksuelle eller fraskilte i sin kirke i Hedensted Sogn i det sydøstlige Jylland. For næsten ti år siden stemte et flertal i Folketinget ja til, at to personer af samme køn kunne kalde sig ægtefæller i kirken. Men der er trosfrihed i Danmark, og det er stadig op til de lokale sognepræster, om de har lyst til at stå for sådan en vielse. Og det har hver femte præst i den danske folkekirke ikke lyst til. Er det statssanktioneret diskrimination, når offentligt ansatte præster, som vi alle bidrager til at aflønne over skatten, ikke vil yde en service for udvalgte befolkningsgrupper? Eller er det netop et udryk for mangfoldighed og tolerance, at folkekirken også kan rumme de synspunkter? Dagens gæst i ’Spurgt!’ er Flemming Baatz Kristensen, 68 år og sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Han er en af folkekirkens markante modstandere mod homoseksuelle ægteskaber i Guds eget hus. ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

De sidste to år har føltes som en orkan af restriktioner, diskussioner, sygdom, vacciner og mangel på samme. Sundhedsminister Magnus Heunicke har stået i orkanens øje, siden vi hørte om Corona første gang. I ´Spurgt!´ gør han status over to år med nervøse blikke til de daglige indlæggelsestal, vacciner, vaccinemodstand, den næste pandemi – og om den vilde tur, der begyndte på det pressemøde, hvor han viftede med den grønne og den røde kurve. Det har også været to år, hvor der i nogle kredse har hersket mistillid til myndighederne og politikerne – især da det viste sig, at vaccinerne slet ikke kunne forhindre, at vi blev smittet med Corona. Det havde de ikke fortalt os – og det burde de nok, erkender Magnus Heunicke i dag. Vært: Kasper Harboe

Efter næsten ti år som formand for Dansk Folkeparti har Kristian Thulesen Dahl overdraget magten til Morten Messerschmidt. Partiet hænger i laser. DF står forfærdeligt i meningsmålingerne, og medlemmerne ligger i åben krig med hinanden i pressen. Den detroniserede formand føler sig modarbejdet og saboteret af en gruppe fremtrædende DF’ere – særligt af Pia Kjærsgaard. Havde det ikke været for de interne modstandere, havde han stadig været formand for partiet, mener han. Men hvordan ser Kristian Thulesen Dahl egentlig på sit eget ansvar for Dansk Folkepartis nedsmeltning? Og kunne han finde på at forlade partiet for at lave et nyt med Inger Støjberg? ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

“Go where the fire is,” sagde Christine Stabell Benn´s mentor til hende, da hun var ung vaccineforsker. Siden har hun sat en ære i at gå derhen, hvor der er videnskabelig ildebrand - og det er der mange steder i debatten om Covid-19. Christine Stabell Benn er 54 år og professor ved Syddansk universitet, hvor hun forsker i vacciner og epidemier. Hun har plads i det ekspert-udvalg, der rådgiver regeringen om corona. Under coronakrisen har hun flere gange talt imod sundhedsmyndighedernes strategi - og fået ret. For eksempel da hun meget tidligt sagde, at tidligere corona-smittede får lige så gode antistoffer som en vaccineret. Andre gange vover hun sig ud, hvor ingen kender svaret endnu, for eksempel er hun bekymret for, at der gemmer sig skjulte langtids-bivirkninger ved vaccinerne. Det nager hende, at mange dødsfald ikke bliver registreret som en mulig vaccine-bivirkning – og den del af interviewet kommer uventet til at handle om Christine Stabell Benn´s far, der døde i september 2021 i en alder af 81 år. Dødsfaldet skyldes en blodprop i hjerte. Hans helbred var svækket, men det faktum, at dødsfaldet skete kort tid efter, at han modtog anden vaccinedosis, bør efter Christine Stabell Benn´s mening bogføres, så omfanget af den type dødsfald kan vurderes sammen med det øvrige billede af vaccinernes bivirkninger. Interviewet kommer også omkring den politiske hjemløshed, Christine Stabell Benn oplever. Hun har altid hørt til på venstrefløjen – men oplever i øjeblikket, at det er højrefløjens partier og interesseorganisationer, der sætter pris på hendes videnskabelige inputs. ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i dette afsnit er Kasper Harboe.

SPURGT! skræller de overflødige meninger væk og går til kernen i samfundsdebattens varmeste emner. Vi gør os umage og stiller de underbelyste, men ofte mest relevante spørgsmål. Her er plads til gode argumenter og garanti for nødvendigt modspil, der ofte fordamper i nyhedsdækningen. SPURGT! - 30 minutters dybdegående interview Værter: Kasper Harboe & Jacob Grosen. Lyt med på Radio4 torsdag eftermiddag kl. 13:30 eller på podcast.