Det er tre år siden, at briterne officielt forlod EU. De kappede båndene med et løfte om, at tingene ville blive bedre; fra økonomien til sundhedsvæsnet og kontrollen med grænserne. Tre år senere er spørgsmålet, om briterne har fået det, de blev lovet af deres politikere. Medvirkende: Ole Helmersen, lektor i moderne britisk politik, CBS. Mads Anneberg, europakorrespondent, Radio4.

EU støtter lige nu Ukraine med milliarder og atter milliarder. Og derfor skal vi som skatteborgere være glade, når vi i disse dage hører om omfattende korruptionssager i Ukraine, mener antikorruptions-NGO’en Transparency. Hør, hvordan det hænger sammen, og hvorfor krigen kan være med til at komme korruption til livs. Og kom med til Ukraine og hør fra dem, der kæmper mod landets indgroede korruptionsproblem. Medvirkende: Anders Overvad, chefanalytiker ved Tænketanken Europa. Olena Halushka, international leder i Anti-Corruption Action Center i Ukraine. Allan Pagh Kristensen, chef for EU's antikorruptionsenhed i Ukraine. Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark.

Donald Trump stiller endnu engang op som USA’s præsident, og i weekenden var han på kampagnesporet for første gang. Men hvad vil Trump egentlig med magten, hvis han får den igen? Og hvordan vil han slutte fred mellem Rusland og Ukraine på 24 timer? Medvirkende: Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker. Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU. Thomas Rosenstand, demokratisk vælger. Steen Mørup-Olsen, republikansk vælger.

USA trak sig ud af en historisk upopulær krig, både hjemme og ude i verden, da en fredsaftale for 50 år siden blev underskrevet mellem USA, Sydvietnam og det kommunistiske Nordvietnam. Men Vietnamkrigen har ikke afholdt USA fra at involvere sig i en række andre krige rundt om i verden - bl.a. i Irak og Afghanistan. Og nu er USA's store militære opgave at yde den støtte, der holder russerne fra at indtage Ukraine. ’Verden Kalder’ undersøger, hvordan USA’s militære rolle i verden har ændret sig, og om vi i dag kan stole på, at hvad amerikanerne gør, altid er det rigtige? Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker på DIIS. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Søren Espersen, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne. Søren Søndergaard, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Det var en historisk melding, da USA og Tyskland onsdag i denne uge gik ud og lovede moderne kampvogne til Ukraine. I næsten et år har det været betragtet som en af Vestens røde linjer - et skridt som vi ikke var klar til at tage - af frygt for hvordan Rusland ville reagere. Så hvad siger Rusland, nu hvor det sker? Og hvad er Putins mulige modtræk? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Valentyna Shapovalova, ph.d. ved Københavns Universitet med speciale i russiske medier og propaganda.

En brændende koran har fået den tyrkiske præsident Erdogan til at sige, at svenskerne ikke skal regne med at blive medlem af forsvarsalliancen Nato. Er svenskerne blevet statister i en tyrkisk valgkamp, eller mener Erdogan sin trussel alvorligt? Hvad siger en af de potentielle vælgere til Erdogans udmelding? Hvilken rolle får Danmark, hvis Sverige bliver angrebet uden at være medlem af NATO? Medvirkende: Mathias Findalen, historiker og Tyrkiet-ekspert. Emir Degirmenci, sociolog med dansk og tyrkisk statsborgerskab. Kasper Junge Wester, journalist på forsvarsmediet Olfi.

Wagner-gruppen er ikke en klub for fans af klassisk musik, men derimod en berygtet gruppe af russiske lejesoldater. De rekrutterer i de russiske fængsler og på Balkan - og fylder krigskassen med profit fra guldminer i Afrika. De har spillet en væsentlig rolle i krigen i Ukraine, men den kontroversielle bagmand deler vandene i toppen af den russiske magtelite. Og spørgsmålet er, om Putin nu har fået nok af sine lejesoldater? Medvirkende: Niklas Rendboe, ekspert i Wagner-gruppen, projektforsker ved forsvarsakademiet. Zlatko Jovanovic, analytiker ved DEO.

Israel bliver ofte fremhævet som det demokratiske fyrtårn i Mellemøsten. Men i weekenden gik flere end 100.000 demonstranter på gaden i den israelske by Tel Aviv i protest mod landets nye højreorienterede regering, som de beskylder for at være til fare for demokratiet. I regeringen mener de til gengæld, at det er landets højesteret, der udgør den demokratiske trussel. Vi taler med to israelere, som er enige om, at deres demokrati er under angreb - men er delte i spørgsmålet om, hvem der står bag. Medvirkende: Jotam Confino, journalist med base i Tel Aviv. Sandra Guzelbahar, israelsk demonstrant. Ariel Radzinski, israelsk konservativ vælger.

Den nye svenske regering vil have mere atomkraft, og det kan betyde et comeback til Barsebäck – det for danskerne velkendte værk, der ellers blev lukket tilbage i 2005. Vi spørger en svensk politiker, om hun har tænkt på danskerne, når hun mener, Barsebäck skal genåbnes. Og vi taler med Venstre, som ikke kan se noget problem i idéen. Medvirkende: Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4. Pia Almström, medlem af byrådet og tidligere borgmester i Kävlinge Kommune. Linea Søgaard-Lidell, energiordfører for Venstre. Kim Olav Thomassen og Peter Møller, indbyggere i Nordhavn.

For franskmændene handler det om selve meningen med livet, når de går på gaden i oprør over præsident Macrons plan om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Tag med ”Verden Kalder” til Frankrig for at få svar på, hvordan franskmændenes syn på livskvalitet, solidaritet og nedslidning smelter sammen i store demonstrationer i de franske gader. Hør også Bjarne Corydons råd til Macron og hvad en ung, fransk demonstrant siger til det. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Dagbladet Information. Juliette Hazel, demonstrant og studerende i den nordfranske by Lille. Bjarne Corydon, tidligere finansminister for Socialdemokraterne og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen. Philippe Martinez, fra den franske fagforening CGT.