Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar.
Vært: Stine Kromann Dragsted.
Det er tre år siden, at briterne officielt forlod EU. De kappede båndene med et løfte om, at tingene ville blive bedre; fra økonomien til sundhedsvæsnet og kontrollen med grænserne. Tre år senere er spørgsmålet, om briterne har fået det, de blev lovet af deres politikere. Medvirkende: Ole Helmersen, lektor i moderne britisk politik, CBS. Mads Anneberg, europakorrespondent, Radio4.
Det er tre år siden, at briterne officielt forlod EU. De kappede båndene med et løfte om, at tingene ville blive bedre; ...
EU støtter lige nu Ukraine med milliarder og atter milliarder. Og derfor skal vi som skatteborgere være glade, når vi i disse dage hører om omfattende korruptionssager i Ukraine, mener antikorruptions-NGO’en Transparency. Hør, hvordan det hænger sammen, og hvorfor krigen kan være med til at komme korruption til livs. Og kom med til Ukraine og hør fra dem, der kæmper mod landets indgroede korruptionsproblem. Medvirkende: Anders Overvad, chefanalytiker ved Tænketanken Europa. Olena Halushka, international leder i Anti-Corruption Action Center i Ukraine. Allan Pagh Kristensen, chef for EU's antikorruptionsenhed i Ukraine. Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark.
EU støtter lige nu Ukraine med milliarder og atter milliarder. Og derfor skal vi som skatteborgere være glade, når vi i disse ...
Donald Trump stiller endnu engang op som USA’s præsident, og i weekenden var han på kampagnesporet for første gang. Men hvad vil Trump egentlig med magten, hvis han får den igen? Og hvordan vil han slutte fred mellem Rusland og Ukraine på 24 timer? Medvirkende: Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker. Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU. Thomas Rosenstand, demokratisk vælger. Steen Mørup-Olsen, republikansk vælger.
Donald Trump stiller endnu engang op som USA’s præsident, og i weekenden var han på kampagnesporet for første gang. Men hvad vil ...
USA trak sig ud af en historisk upopulær krig, både hjemme og ude i verden, da en fredsaftale for 50 år siden blev underskrevet mellem USA, Sydvietnam og det kommunistiske Nordvietnam. Men Vietnamkrigen har ikke afholdt USA fra at involvere sig i en række andre krige rundt om i verden - bl.a. i Irak og Afghanistan. Og nu er USA's store militære opgave at yde den støtte, der holder russerne fra at indtage Ukraine. ’Verden Kalder’ undersøger, hvordan USA’s militære rolle i verden har ændret sig, og om vi i dag kan stole på, at hvad amerikanerne gør, altid er det rigtige? Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker på DIIS. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Søren Espersen, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne. Søren Søndergaard, medlem af Folketinget for Enhedslisten.
USA trak sig ud af en historisk upopulær krig, både hjemme og ude i verden, da en fredsaftale for 50 år siden blev ...
Det var en historisk melding, da USA og Tyskland onsdag i denne uge gik ud og lovede moderne kampvogne til Ukraine. I næsten et år har det været betragtet som en af Vestens røde linjer - et skridt som vi ikke var klar til at tage - af frygt for hvordan Rusland ville reagere. Så hvad siger Rusland, nu hvor det sker? Og hvad er Putins mulige modtræk? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Valentyna Shapovalova, ph.d. ved Københavns Universitet med speciale i russiske medier og propaganda.
Det var en historisk melding, da USA og Tyskland onsdag i denne uge gik ud og lovede moderne kampvogne til Ukraine. I næsten et ...
En brændende koran har fået den tyrkiske præsident Erdogan til at sige, at svenskerne ikke skal regne med at blive medlem af forsvarsalliancen Nato. Er svenskerne blevet statister i en tyrkisk valgkamp, eller mener Erdogan sin trussel alvorligt? Hvad siger en af de potentielle vælgere til Erdogans udmelding? Hvilken rolle får Danmark, hvis Sverige bliver angrebet uden at være medlem af NATO? Medvirkende: Mathias Findalen, historiker og Tyrkiet-ekspert. Emir Degirmenci, sociolog med dansk og tyrkisk statsborgerskab. Kasper Junge Wester, journalist på forsvarsmediet Olfi.
En brændende koran har fået den tyrkiske præsident Erdogan til at sige, at svenskerne ikke skal regne med at blive medlem af ...
Wagner-gruppen er ikke en klub for fans af klassisk musik, men derimod en berygtet gruppe af russiske lejesoldater. De rekrutterer i de russiske fængsler og på Balkan - og fylder krigskassen med profit fra guldminer i Afrika. De har spillet en væsentlig rolle i krigen i Ukraine, men den kontroversielle bagmand deler vandene i toppen af den russiske magtelite. Og spørgsmålet er, om Putin nu har fået nok af sine lejesoldater? Medvirkende: Niklas Rendboe, ekspert i Wagner-gruppen, projektforsker ved forsvarsakademiet. Zlatko Jovanovic, analytiker ved DEO.
Wagner-gruppen er ikke en klub for fans af klassisk musik, men derimod en berygtet gruppe af russiske lejesoldater. De rekrutterer i de russiske fængsler ...
Israel bliver ofte fremhævet som det demokratiske fyrtårn i Mellemøsten. Men i weekenden gik flere end 100.000 demonstranter på gaden i den israelske by Tel Aviv i protest mod landets nye højreorienterede regering, som de beskylder for at være til fare for demokratiet. I regeringen mener de til gengæld, at det er landets højesteret, der udgør den demokratiske trussel. Vi taler med to israelere, som er enige om, at deres demokrati er under angreb - men er delte i spørgsmålet om, hvem der står bag. Medvirkende: Jotam Confino, journalist med base i Tel Aviv. Sandra Guzelbahar, israelsk demonstrant. Ariel Radzinski, israelsk konservativ vælger.
Israel bliver ofte fremhævet som det demokratiske fyrtårn i Mellemøsten. Men i weekenden gik flere end 100.000 demonstranter på gaden i den israelske ...
Den nye svenske regering vil have mere atomkraft, og det kan betyde et comeback til Barsebäck – det for danskerne velkendte værk, der ellers blev lukket tilbage i 2005. Vi spørger en svensk politiker, om hun har tænkt på danskerne, når hun mener, Barsebäck skal genåbnes. Og vi taler med Venstre, som ikke kan se noget problem i idéen. Medvirkende: Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4. Pia Almström, medlem af byrådet og tidligere borgmester i Kävlinge Kommune. Linea Søgaard-Lidell, energiordfører for Venstre. Kim Olav Thomassen og Peter Møller, indbyggere i Nordhavn.
Den nye svenske regering vil have mere atomkraft, og det kan betyde et comeback til Barsebäck – det for danskerne velkendte værk, der ...
For franskmændene handler det om selve meningen med livet, når de går på gaden i oprør over præsident Macrons plan om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Tag med ”Verden Kalder” til Frankrig for at få svar på, hvordan franskmændenes syn på livskvalitet, solidaritet og nedslidning smelter sammen i store demonstrationer i de franske gader. Hør også Bjarne Corydons råd til Macron og hvad en ung, fransk demonstrant siger til det. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Dagbladet Information. Juliette Hazel, demonstrant og studerende i den nordfranske by Lille. Bjarne Corydon, tidligere finansminister for Socialdemokraterne og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen. Philippe Martinez, fra den franske fagforening CGT.
For franskmændene handler det om selve meningen med livet, når de går på gaden i oprør over præsident Macrons plan ...
Da Japans tidligere premierminister i sommers bliver skudt på åben gade, fordi en vred mand vil hævne sig på en religiøs sekt, sætter mordet gang i en regeringskrise. For efterfølgende viser en undersøgelse, at næsten halvdelen af det japanske regeringsparti har forbindelser til den religiøse Moon-bevægelse. Det samme har en minister, der må gå af. ’Verden kalder’ dykker ned i, hvordan Moon-bevægelsen ved hjælp af penge-donationer og konservative værdier er lykkedes med at sprede sine fangarme langt ind i magtens centrum i Japan, og hvilke politiske og menneskelige konsekvenser det har. Medvirkende: Asger Røjle Christensen, forfatter og journalist med fokus på Japan. Martin Herbst, foredragsholder, forfatter og tidligere medlem af Moon-bevægelsen igennem 18 år. Marie Højlund Roesgaard, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Lars Neergaard, landsleder for den danske afdeling af Moon-bevægelsen.
Irans regime fortsætter med at skyde, arrestere og voldtage de kvinder, mænd og børn, der protesterer for at få frihed. Så hvad kan vi overhovedet gøre for at presse Irans styre, og hvor langt mener Danmarks fungerende udenrigsminister, Jeppe Kofod, at Danmark bør gå? Få svar i ’Verden Kalder’, hvor vi også undersøger, hvordan Irans præstestyre reagerer, når vi forsøger at presse dem, og om sanktioner virker. Medvirkende: Jino Victoria Doabi, dansk-kurder opvokset i Iran. Kim B. Olsen, udenrigs-og sikkerhedspolitisk analytiker ved DIIS. Jeppe Kofod, Danmarks fungerende udenrigsminister. Sune Engel Rasmussen, Irankorrespondent for Wall Street Journal. ”Masha” iransk kvinde, hvis familie og venner bor i Iran.
Hvor meget går de op i migrantarbejderes og homoseksuelles rettigheder i fodboldglade Brasilien? Og hvorfor mener folk på det afrikanske kontinent, at den danske Qatar-kritik er racistisk? ’Verden Kalder’ går på jagt efter andres landes holdninger til VM i Qatar. Og vi undersøger om de vestlige demokratier står alene med kritikken af Qatar i international idræt. Medvirkende: Stanis Elsborg, senioranalytiker i organisationen Play the game under Idrættens Analyseinstitut. Martin Hvidt, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa. Peter Arnholdt, fodboldskribent bosat i Brasilien. Blaise Eyong, sportsjournalist fra Cameroun, der blandt andet skriver for Deutsche Welle.
Ukraines præsident Zelensky holder fast i, at det missil - der ramte en polsk grænseby og slog to mennesker ihjel - ikke er et ukrainsk. Imens har NATO og Polen slået fast, at intet tyder på, at Rusland stod bag. Missilnedslaget pustede kortvarigt til frygten for en storkrig, men er i stedet endt i en PR-krise for Ukraines Zelensky. ’Verden Kalder’ undersøger, hvad vi kan lære af den frygt for eskalering, som missil-nedslaget i Polen har udløst, og hvordan kampen om sandheden påvirker krigens parter. Medvirkende: Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Stefan Weichert, Ukraine-journalist med fra Mykolaiv. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter med speciale i Centraleuropa.
Benjamin Netanyahu ser sig selv som en stærk beskytter af Israel, men hans modstandere siger, at han manipulerer venner og fjender for at beholde magten. ’Verden Kalder’ tegner et portræt af en kontroversiel leder, som formår at slutte fred med sine arabiske naboer, men hvis smag for dyr, lyserød champagne og cigarer har ført til anklager om svindel. En mand nogen kalder konge, andre korrupt. Og en mand, som er lykkedes med at sidde længst på magten i Israel og i en alder af 73 år, nu kan kalde sig premierminister for 6. gang. Medvirkende: Anders Jerichow, seniorkorrespondent på Politiken. Jotam Confino, mellemøstkorrespondent i Tel Aviv. Aviv Bushinsky, medierådgiver og stabschef for Netanyahu igennem 9 år.
Både Biden og Trump siger, at midtvejsvalget var en succes for dem og deres parti. ’Verden Kalder’ gør status på, hvem der får magten til at træffe beslutninger i USA de næste 2 år. Og så tager vi hul på det magtopgør mellem Biden, Trump og andre mulige præsidentkandidater – f.eks. den nye republikanske stjerne Ron DeSantis - der venter frem mod præsidentvalget i 2024. Medvirkende: Anne Alling, USA-journalist med fra Tennesse. David Trads, USA-ekspert og forfatter til "På jagt efter Amerikas sjæl". Regitze Houen-Tolstrup, førstegangsvælger og Demokrat fra delstaten Georgia. Robin Kasten Wilson, Republikaner fra Florida./
Verdens fattige lande vil have rige lande til at betale for de klimakatastrofer, som lige nu rammer de mest sårbare befolkninger. Og nu er klimakompensation for første gang kommet på dagsordenen til FN’s klimatopmøde i Egypten. Derfor strides verdens ledere om, hvem der skal betale de fattige lande, og hvordan de rige lande undgår at skrive under på en blankocheck til enorme klimaerstatninger. ’Verden Kalder’ undersøger, hvor pengene skal komme fra, hvilken forskel klimakompensation gør, og hvem der bestemmer, hvilke klimaødelæggelser pengene skal gå til. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Information. Raeed Ali, klimaaktivist fra Fiji og leder i Fijis største ungdoms-klimabevægelse. Niels Fulgsang, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. John Nordbo, klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen CARE.
Putin går nu målrettet efter at ramme ukrainernes drikkevand, varme og elektricitet, og præsident Zelensky beskylder Rusland for at udøve energi terrorisme. ’Verden Kalder’ tager til Ukraine for at undersøge, hvor effektiv den russiske strategi er med at udmatte befolkningen og militæret ved at ramme kritisk infrastruktur. Og vi får svar på, hvorfor russerne ved, hvordan de kan ødelægge det ukrainske elnets knudepunkter, og hvordan vi i Vesten kan bidrage til at beskytte og forsvare transformerstationer, kraftværker og vandværker i Ukraine. Medvirkende: Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet. Jonas Skovrup Christensen, dansker bosat i Kyiv. Peder Andreasen, bestyrelsesmedlem i det ukrainske elnet UKRENERGO.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.