120.000 mennesker flygter lige nu fra deres hjem - et område, som de to nabolande Aserbajdsjan og Armenien har strides om i årtier. Det er en konflikt mellem nationer, en konflikt mellem kristne og muslimer og mellem autokrati og demokrati, som har kostet mange menneskeliv og lidelser. Og det er en konflikt, som er blevet kaldt uløselig, men som nu bliver afsluttet med en udrensning af etniske armeniere fra deres geografiske enklave, Nagorno-Karabakh. I kulissen står store spillere som Rusland og Tyrkiet og trækker i trådene. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorfor Putin og Erdogan lader Aserbajdsjan stå tilbage som den store vinder, og hvem der beskytter et Armenien, som kigger væk fra Rusland og orienterer sig mod Vesten. Medvirkende: Allan Sørensen, Mellemøsten-korrespondent på Kristeligt Dagblad. Charlotte Flindt, Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Han laver fistbump med Biden, krammer med Putin og lokker fodboldstjerner - som Cristiano Ronaldo - til at spille i Saudi Arabien ved at forgylde dem. Kronprins Muhammed bin Salman er ligeglad med, at han bliver beskyldt for at bruge sport til at ændre sit lands omdømme. I et nyt interview indrømmer han, at det morbide knoglesavs-mord på journalisten Khashoggi var en fejl. ’Verden Kalder’ undersøger, hvordan mord og henrettelser hænger sammen med kronprinsens vision om at forandre Saudi Arabien til en moderne, global spiller. Medvirkende: Ole Moesby, tidligere ambassadør i Saudi-Arabien. Helle Malmvig, seniorforsker ved DIIS.

Han blev dyrket som en kultfigur, selvom han slog børn, kvinder og mænd ihjel. Mafiabossen over alle mafiabosser er død. I 30 år snød Messina Denaro ordensmagten og stod bag blodige bombeangreb og med sine Gucci solbriller, dyre biler og hang til smukke kvinder, opnåede han status som den sidste Godfather. Messina Denaro efterlader sig en mafia, som er mindre blodig, men mere magtfuld. Medvirkende: Morten Beiter, journalist, Italienskorrespondent for Weekendavisen og forfatter til flere bøger om mafiaen. Alberte Bové Rud, PhD-studerende ved DIIS med fokus på Italien.

I Belarus kan det være farligt at male sine negle i rød-hvide farver eller gå i rød-hvide sokker. Rød og hvid er nemlig den demokratiske oppositions farver – en farve der kan få dig stemplet som fjende af Belarus' diktator Lukasjenko. En mand som vil gå langt for at blive på magten i Belarus og bruger vold, fængsling og bortførelser for at kvæle enhver kritik. Nu forsøger Lukasjenko også at tvinge belarussere, der bor i feks. Danmark og er imod hans regime, hjem igen. Det gør han ved at kræve, at belarussiske statsborgere rejser hjem til Belarus, hvis de vil have fornyet deres pas eller har brug for andre officielle dokumenter. Derfor frygter belarussere, som er imod Lukasjenkos regime og bor i Danmark, at de kan ende i diktatorens torturfængsler, hvis de rejser tilbage. ’Verden Kalder’ undersøger, om vi i Danmark kan hjælpe de belarussere, som frygter at ende i diktatorens kløer. Medvirkende: Jonathan Schacht Halling Nielsen, Belarus-kender og jurist. Natallia Kluver, belarusser, der bor i Danmark og er dansk gift. Christian Friis Bach, udenrigs-, integrations- og udlændingeordfører hos Radikale Venstre. Jens Vedsted-Hansen, professor på juridisk Universitet i Aarhus.

Putin sidder og morer sig i dag, for to af hans europæiske ærkefjender - Polen og Ukraine som plejer at side om side imod Rusland - er røget i totterne på hinanden. Ukraines præsident Zelenskyj beskylder Polen for at være en falsk ven, der indirekte hjælper Moskva. Mens Polens præsident Duda siger, at Ukraine er som en person, der er ved at drukne, og nu i panik trækker Polen med ned. Og nu har Polen sagt, at det er slut med nye våbenleverancer til Ukraine. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorfor de to allierede er kommet op og toppes, og hvad konsekvenserne er for både Polen, Ukraine og kampen imod Rusland. Medvirkende: Vibe Termansen, Polen-kender, historiker, journalist og forfatter senest til bogen “I Skyggen af Rusland”. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa.

For nylig endte en folkefest i København med slåskampe, vold og tåregas fra politiet. Og det er ikke kun i Danmark, at de samme slags fejringer ender i sammenstød. I både Sverige, Norge, Canada, Israel og Tyskland er folk fra Eritrea dukket op til fester, der fejrer eritreisk kultur, for at protestere imod fejringerne. Vi spørger, hvorfor folk - der er flygtet fra det samme land - ryger i totterne på hinanden. Medvirkende: Stig Jensen, lektor i Afrikastudier på Københavns Universitet. Daniel Gherezghiher, fra Eritrea og murer.

Nu skal migrationsproblemet løses, og planen er klar! Det var budskabet fra både Italiens leder Meloni og EU's Ursula von der Leyen, da de mødtes på den lille italienske ø Lampedusa i middelhavet, hvor tusindvis af migranter i disse dage ankommer i små træbåde. Meloni siger, at der må en EU flådeblokade til for at stoppe migrantbådene i middelhavet. Men hvad vil det sige at lave en blokade til søs? Hvilken flåde tænker Italien og EU på? Og hvilke konsekvenser vil en blokade få? Medvirkende: Alberte Bové Rud, Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på Italien. Martin Gøttske, italienskorrespondent for Information. Anne Ingemann Johansen, forsker ved Center for War Studies på Syddansk Universitet med fokus på blandt andet Europas grænser og sikkerhed.

Der har lydt advarsler i 8 rumænske byer i den her uge: "Bevar roen! Søg dækning i kældre eller i civile beskyttelsesrum!" Det er myndighederne i NATO-landet Rumænien, som opfordrer borgere tæt ved grænsen til at søge dækning, så de ikke får russiske selvmordsdroner på fejlkurs i hovedet. Som medlem af NATO har Rumænien krav på at blive beskyttet af de andre medlemslande i forsvarsalliancen, hvor musketer-eden lyder: En for alle og alle for en! Så hvad skal der til for, at NATO sætter ind og beskytter et NATO-medlemsland? Og hvis russiske krigs-svipsere i Rumænien ikke tæller, hvad tæller så? Medvirkende: Rasmus Brun Pedersen, forsker i internationale relationer og sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet.

De ser på rumraket-affyringsramper, spiser krabbe-dumplings og skåler for deres fælles kamp mod de onde kræfter i Vesten. Putin og Kim Jong-un kan få verden til at skælve af frygt, når de invaderer et naboland eller affyrer monstermissiler for at spille med musklerne. Så hvilke konsekvenser får det for resten af verden, når Ruslands og Nordkoreas ledere nu omfavner hinanden? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område. Geir Helgesen, ekspert i Nordkorea og tidligere direktør ved Nordisk Institut for Asien Studier.

Elon Musk har så meget magt, at han kan stoppe ukrainerne i at gennemføre et drone-angreb mod den russiske flåde. I en ny biografi fortæller Musk selv, hvordan han leverer stabilt internet han til ukrainerne via sine Starlink-satellitter, men besluttede at forhindre, at ukrainerne kunne bruge internettet til at sende undervandsdroner mod russiske krigsskibe, fordi han frygtede, at russerne ville eskalere krigen. Verden Kalder undersøger, hvad det har af konsekvenser, når mangemilliardærer som Musk kan tænde og slukke for en krig, og når satellitter bliver afgørende på slagmarken. Medvirkende: John Leif Jørgensen, Professor og afdelingsleder på DTU Space. Jacob Asmund, militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet.