VERDEN KALDER
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar.
Vært: Stine Kromann Dragsted.
Seneste Udsendelser
Om klimatopmødet i Dubai bliver en succes - det ansvar hviler først og fremmest på én mands skuldre. Han hedder Sultan al-Jaber og han er direktør for et af verdens største olieselskaber. Men rimer klima på massiv olieproduktion? Nej, siger kritikere. Mens andre mener, at det tværtimod kan det gavne klimaforhandlingerne, at en oliesheik svinger klima-taktstokken. Medvirkende: Martin Hvidt, lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. John Nordbo, Klimarådgiver, udviklings og nødhjælpsorganisationen, Care.
Perspektiv: Kan en oliesheik redde klimaet?
Om klimatopmødet i Dubai bliver en succes - det ansvar hviler først og fremmest på én mands skuldre. Han hedder Sultan al-Jaber ...
Hvem er republikaneren George Santos egentlig? Det spørgsmål er svært at svare på, efter at kongresmedlemmet fra New York har løjet om sin uddannelse på prestigefyldte skoler, løjet om sin karriere på Wall Street, løjet om sin jødiske baggrund – ja sågar løjet om sin egen mors død. Løgne, der nu kan få konsekvenser for George Santos eget republikanske parti og partiets mulighed for at beholde magten i Repræsentanternes Hus i USA's kongres. Medvirkende: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker, tidligere indenrigspolitisk rådgiver, den danske ambassade i Washington D.C. Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.
Svindler og lystløgner: Hvorfor er republikanerne færdige med Santos?
Hvem er republikaneren George Santos egentlig? Det spørgsmål er svært at svare på, efter at kongresmedlemmet fra New York har løjet ...
Det banker på ved den russiske grænse ind til Estland og ind til Finland. Alene i november har over 600 mennesker forsøgt at krydse grænsen fra Rusland til Finland - uden papirer eller visum. Det er mennesker fra lande som Yemen, Afghanistan, Syrien og Somalia, der kommer til den nordlige grænse midt om vinteren på cykel og gåben. Presset på grænsen fra Rusland har fået Finland og Estland til at lukke grænseovergange - og bede EU’s grænseagentur, Frontex, om hjælp. Finland og Estland siger, at det er en hybridkrig, der lige nu udspiller sig ved deres grænser, og de beskylder Rusland for at stå bag. Medvirkende: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent, Berlingske. Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Perspektiv: Bruger Putin mennesker som våben mod EU?
Det banker på ved den russiske grænse ind til Estland og ind til Finland. Alene i november har over 600 mennesker forsøgt at krydse ...
De frigivne gidsler er blevet vigtige brikker i både krigen og i våbenhvilen mellem Israel og Hamas. Og der er mange – fra Israels militær, efterretningstjeneste til gidselforhandlere – som gerne vil have al den information ud af gidslerne, de kan få. Men hvor meget tør gidslerne fortælle, og hvad er de blevet truet til ikke at fortælle? Vi hører fra journalist Allan Sørensen, der har talt med familierne til nogle af de gidsler, som er sluppet fri og med nogle af de familier, hvis kære stadig er i fangenskab. Og vi taler med en gidselforhandler om, hvad vi kan bruge gidslernes beretninger til, f.eks. når det gælder at få flere gidsler frigivet. Medvirkende: Allan Sørensen, journalist bosat i Israel. Jack Bohr-Christensen, gidselforhandler og direktør i sikkerhedsfirmaet Life Vision.
Hvad fortæller de frigivne gidsler os?
De frigivne gidsler er blevet vigtige brikker i både krigen og i våbenhvilen mellem Israel og Hamas. Og der er mange – fra ...
Det Hvide Hus kalder rigmanden Elon Musk for en løgner, der spreder had mod jøder og støtter racistiske konspirationsteorier. Men samtidig betaler den selvsamme amerikanske regering - med præsident Biden i spidsen - milliarder af dollars for at bruge Elon Musks rum -og satellitteknologi. ’Verden Kalder’ undersøger, om USA's regering har gjort sig afhængige af den kontroversielle rigmand, og hvad risikoen er. Medvirkende: Thomas Schumann, tidl. vært på rumfartprogrammet Den Nye Rumalder, Radio4. Jeppe Teglskov Jacobsen, adjunkt, Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet.
Perspektiv: Er USA’s regering i lommen på Elon Musk?
Det Hvide Hus kalder rigmanden Elon Musk for en løgner, der spreder had mod jøder og støtter racistiske konspirationsteorier. Men samtidig betaler ...
Geert Wilders har foreslået at lukke moskeer og forbyde koranen. Og så vil han give hollænderne mulighed for at stemme sig ud af EU. Men nu siger Wilders, at han vil danne en ny hollandsk regering ved at samarbejde og droppe sine forfatningsstridige forslag. Og dét løfte har været med til at sikre den markante, hollandske højrefløjspolitiker en overraskende valgsejr i Holland. Valget betyder, at hans Frihedsparti nu er det største i landet. I ’Verden Kalder’ undersøger vi, hvordan Wilders sikrede sig så mange stemmer, om EU skal frygte et Nexit, og så får vi en reportage fra Wilders valgfest. Medvirkende: Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Eline Schaart, journalist, dækker det hollandske valg for Politico.
Hvad vil hollandske vælgere med Wilders?
Geert Wilders har foreslået at lukke moskeer og forbyde koranen. Og så vil han give hollænderne mulighed for at stemme sig ud af ...
En russisk kvinde får syv års fængsel for at klistre små papirklip med anti-krigsbudskaber op på prisskilte i et russisk supermarked. Sasha Skochilenko er langt fra den første unge kvinde – eller kunstner - som Rusland sender til en fængselskoloni for at sige regimet imod. Før Sasha er russiske aktivister fra kunstner-kollektivet Pussy Riot blevet straffet for at demonstrere imod Putins styre. Alligevel er det nyt, at Putins regime slår så hårdt ned på en lille anti-krigsprotest. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorfor retssagen mod Sasha er en skueproces, der skal skabe frygt blandt russerne. Medvirkende: Katrine Stevnhøj, Ph.D stipendiat ved institut for tværkulturelle studier, Københavns Universitet. Birgitte Beck Pristed, lektor i Ruslands-studier, Aarhus Universitet.
Perspektiv: Hvorfor er Putin bange for unge kvinder?
En russisk kvinde får syv års fængsel for at klistre små papirklip med anti-krigsbudskaber op på prisskilte i et russisk supermarked. Sasha ...
”Jeg ved, at jeg er 198 år gammel,” joker Joe Biden tilbage i februar under en tale i Florida. For i takt med at de amerikanske vælgere i stigende grad er bekymrede over Bidens høje alder, forsøger præsidenten oftere og oftere at bruge humor til at tale om, at han sætter rekord som USA’s ældste præsident. I dag fylder Biden 81 år, og spørgsmålet er, hvor meget præsidenten kan fejre, at han har endnu et år på bagen. For Biden ser ind i en valgkamp, hvor amerikanerne skal afgøre, om han er for svækket af alder til at blive genvalgt i 2024. Medvirkende: Birgitte Borup, kulturredaktør, Berlingske. Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C.
Er Biden for gammel til at være USA's præsident?
”Jeg ved, at jeg er 198 år gammel,” joker Joe Biden tilbage i februar under en tale i Florida. For i takt med ...
Det kom bag på de fleste, at den tidligere konservative leder David Cameron trådte ud af en bil foran premierminister-boligen Downing Street 10 i London. Han er Storbritanniens nye udenrigsminister på et tidspunkt, hvor det konservative parti, han selv forlod efter Brexit-afstemningen, står i en historisk krise. Men kan Camerons comeback stoppe det stormvejr den britiske premierminister Sunak befinder sig i med et splittet parti op til et valg, hvor han står til at tabe magten? Medvirkende: Ole Helmersen, ekspert i britisk politik, lektor emeritus, CBS. Morten Rønnelund, journalist, følger Storbritannien for Radio4
Perspektiv: Kan Camerons comeback bremse britisk kaos?
Det kom bag på de fleste, at den tidligere konservative leder David Cameron trådte ud af en bil foran premierminister-boligen Downing Street 10 i London. ...
I en luksusvilla i de californiske bjerge spiser USA's præsident Joe Biden og Kinas Xi Jinping stegt kylling og ravioli. Alt er planlagt ned til mindste detalje også lokationen syd for San Francisco, hvor Xi ikke behøver blive konfronteret med Kina-kritiske demonstranter. Men selvom de to ledere af verdens største militærmagter og økonomier viser omverdenen, at de nu igen kan tale sammen, så er der langt før Xi og Biden bliver perlevenner. For Xi mener stadig ikke, at Biden behandler Kina som en ligeværdig stormagt. Og Biden kalder stadig Xi for en diktator. Medvirkende: Jonas Parello-Plesner, direktør i organisationen Alliance of Democracies Foundation, tidligere diplomat i udenrigsministeriet og forfatter til ”Kampen om Taiwan”. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Hvorfor får Xi ikke det han ønsker sig allermest fra Biden?
I en luksusvilla i de californiske bjerge spiser USA's præsident Joe Biden og Kinas Xi Jinping stegt kylling og ravioli. Alt er planlagt ned ...
Donald Trump stiller endnu engang op som USA’s præsident, og i weekenden var han på kampagnesporet for første gang. Men hvad vil Trump egentlig med magten, hvis han får den igen? Og hvordan vil han slutte fred mellem Rusland og Ukraine på 24 timer? Medvirkende: Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker. Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU. Thomas Rosenstand, demokratisk vælger. Steen Mørup-Olsen, republikansk vælger.
USA trak sig ud af en historisk upopulær krig, både hjemme og ude i verden, da en fredsaftale for 50 år siden blev underskrevet mellem USA, Sydvietnam og det kommunistiske Nordvietnam. Men Vietnamkrigen har ikke afholdt USA fra at involvere sig i en række andre krige rundt om i verden - bl.a. i Irak og Afghanistan. Og nu er USA's store militære opgave at yde den støtte, der holder russerne fra at indtage Ukraine. ’Verden Kalder’ undersøger, hvordan USA’s militære rolle i verden har ændret sig, og om vi i dag kan stole på, at hvad amerikanerne gør, altid er det rigtige? Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker på DIIS. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Søren Espersen, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne. Søren Søndergaard, medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Det var en historisk melding, da USA og Tyskland onsdag i denne uge gik ud og lovede moderne kampvogne til Ukraine. I næsten et år har det været betragtet som en af Vestens røde linjer - et skridt som vi ikke var klar til at tage - af frygt for hvordan Rusland ville reagere. Så hvad siger Rusland, nu hvor det sker? Og hvad er Putins mulige modtræk? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Valentyna Shapovalova, ph.d. ved Københavns Universitet med speciale i russiske medier og propaganda.
En brændende koran har fået den tyrkiske præsident Erdogan til at sige, at svenskerne ikke skal regne med at blive medlem af forsvarsalliancen Nato. Er svenskerne blevet statister i en tyrkisk valgkamp, eller mener Erdogan sin trussel alvorligt? Hvad siger en af de potentielle vælgere til Erdogans udmelding? Hvilken rolle får Danmark, hvis Sverige bliver angrebet uden at være medlem af NATO? Medvirkende: Mathias Findalen, historiker og Tyrkiet-ekspert. Emir Degirmenci, sociolog med dansk og tyrkisk statsborgerskab. Kasper Junge Wester, journalist på forsvarsmediet Olfi.
Wagner-gruppen er ikke en klub for fans af klassisk musik, men derimod en berygtet gruppe af russiske lejesoldater. De rekrutterer i de russiske fængsler og på Balkan - og fylder krigskassen med profit fra guldminer i Afrika. De har spillet en væsentlig rolle i krigen i Ukraine, men den kontroversielle bagmand deler vandene i toppen af den russiske magtelite. Og spørgsmålet er, om Putin nu har fået nok af sine lejesoldater? Medvirkende: Niklas Rendboe, ekspert i Wagner-gruppen, projektforsker ved forsvarsakademiet. Zlatko Jovanovic, analytiker ved DEO.
Israel bliver ofte fremhævet som det demokratiske fyrtårn i Mellemøsten. Men i weekenden gik flere end 100.000 demonstranter på gaden i den israelske by Tel Aviv i protest mod landets nye højreorienterede regering, som de beskylder for at være til fare for demokratiet. I regeringen mener de til gengæld, at det er landets højesteret, der udgør den demokratiske trussel. Vi taler med to israelere, som er enige om, at deres demokrati er under angreb - men er delte i spørgsmålet om, hvem der står bag. Medvirkende: Jotam Confino, journalist med base i Tel Aviv. Sandra Guzelbahar, israelsk demonstrant. Ariel Radzinski, israelsk konservativ vælger.
Den nye svenske regering vil have mere atomkraft, og det kan betyde et comeback til Barsebäck – det for danskerne velkendte værk, der ellers blev lukket tilbage i 2005. Vi spørger en svensk politiker, om hun har tænkt på danskerne, når hun mener, Barsebäck skal genåbnes. Og vi taler med Venstre, som ikke kan se noget problem i idéen. Medvirkende: Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4. Pia Almström, medlem af byrådet og tidligere borgmester i Kävlinge Kommune. Linea Søgaard-Lidell, energiordfører for Venstre. Kim Olav Thomassen og Peter Møller, indbyggere i Nordhavn.
For franskmændene handler det om selve meningen med livet, når de går på gaden i oprør over præsident Macrons plan om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Tag med ”Verden Kalder” til Frankrig for at få svar på, hvordan franskmændenes syn på livskvalitet, solidaritet og nedslidning smelter sammen i store demonstrationer i de franske gader. Hør også Bjarne Corydons råd til Macron og hvad en ung, fransk demonstrant siger til det. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Dagbladet Information. Juliette Hazel, demonstrant og studerende i den nordfranske by Lille. Bjarne Corydon, tidligere finansminister for Socialdemokraterne og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen. Philippe Martinez, fra den franske fagforening CGT.
Kufferter fyldt med kolde kontanter, betalte luksusrejser og bankkonti i skattely. Europa-Parlamentet er ramt af en stor korruptionsskandale – og nu har Parlamentets formand fremlagt et bud på, hvordan man kan undgå, at noget lignende sker igen. Men er det nok? Eller kræver det også et kursus i anti-korruption? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi også spørger, hvad man egentlig får ud af at bestikke en græsk EU-politiker? Medvirkende: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør for Altinget. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Martin Hvidt, lektor ved Center for Mellemøststudier på SDU. Alberte Bové Rud, ph.d. ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Det ukrainske momentum i krigen er væk, og Rusland vinder terræn i den østlige del af landet. Hvad har ændret sig? Det prøver vi at finde ud af i dagens udsendelse i selskab med Andrey Kazankov, Weekendavisens korrespondent med direkte fra Kyiv, og Carsten Rasmussen, tidligere dansk forsvarsattaché i Rusland. Medvirkende: Carsten Rasmussen, Pensioneret brigadegeneral og tidligere forsvarsattaché i Rusland. Andrey Kazankov, Rusland- og Ukrainekorrespondent for Weekendavisen og russiskfødt.
Sundhedsvæsnet er briternes store stolthed – men det befinder sig på sammenbruddets rand. Hver uge dør hundredvis af briter på grund af ventetid på akutmodtagelserne, og både sygeplejersker og ambulancefører strejker på grund af dårlige arbejdsforhold. Vi spørger de danske sygeplejersker, om de har nogen gode råd til deres britiske kolleger. Og taler med den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller om, hvad der egentlig er på spil. For handler det i sidste ende hele den britiske samfundsmodel? Og om Storbritannien vil være et europæisk velfærdssamfund – eller en amerikansk minimalstat? Medvirkende: Morten Rønnelund, Storbritannien-kommentator for Radio4. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister.
I 11 måneder har Vesten haft én afgørende rød linje, når det kommer til militærhjælp til Ukraine: Ingen har villet forsyne landet med moderne kampvogne. Både af frygt for at provokere Putin, men også af mere praktiske årsager. Men nu ser det ud til, at der er et massivt skifte på vej, og at de første vestlige kampvogne på ukrainsk jord snart kan blive en realitet. Frygter vi ikke længere Putins reaktion? Og hvor afgørende et skridt ville det være for krigen? Det spørger vi om i denne udsendelse, hvor du også kan høre, hvorfor Dansk Folkeparti vil sende danske kampvogne til Ukraine – men at det måske slet ikke er realistisk. Medvirkende: Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti. Eigil Schjønning, pensioneret oberst.
Kina har nu åbnet for grænserne - og dermed fuldendt den pludselige genåbning af samfundet efter corona. En strategi, der har stor succes, hvis vi skal tro de officielle kinesiske tal. Men kan det virkelig passe, at der kun dør tre mennesker om dagen med corona i et land, hvor smitten er løbet løbsk, og der er kø til krematorierne? Medvirkende: Casper Wichmann, daglig leder af tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet. Leif Thuesen, dansk hjertelæge bosiddende i Shanghai.
En voldelig folkemængde gik søndag til angreb på det brasilianske demokrati. Angrebet blev straks mødt med fordømmelse verden over og ledte tankerne hen på stormløbet på den amerikanske kongres for to år siden. Men hvad ville folkemængden i Brasilien egentlig opnå? Og kan et angreb på demokratiet blive en chance for at samle et ellers splittet Brasilien? Medvirkende: Magnus Boding Hansen, forfatter og tidligere Latinamerikakorrespondent for Weekendavisen. Carlos Salas Lind, ekstern lektor på CBS og ekspert i latinamerikansk politik.
Mystikken breder sig om Vladimir Putins helbred. Forsvarets Efterretningstjeneste påstår, at en hormonbehandling kan have ført til storhedsvanvid hos den russiske præsident. Men en cheflæge, vi her på Radio4 har talt med, sår nu tvivl om den forklaring. I denne udgave af Verden Kalder - Perspektiv ser vi nærmere på Putins helbred – og hvor afgørende det egentlig er for krigen. Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Niels Kroman, professor og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.
Der er kaos i USA’s kongres. Efter valgsejren i november skulle Republikanerne endelig ind og gøre op med præsident Bidens demokratiske politik. Men i stedet har 20 republikanere startet en fløjkrig, der har lammet kongressen, og som kan få betydning langt ud over USA's grænser. For hvorfor skal USA egentlig bruge penge på at støtte Ukraine - i stedet for at bygge en mur mod migranter? Medvirkende: Anne Alling, journalist i USA, Doug Greene, republikansk vælger fra den yderste højrefløj.
Verden Kalder undersøger tre begivenheder, vi skal holde øje med i 2023: Den åbenlyse, den allerede lidt oversete og den begivenhed, som kan tage hele verden med bukserne nede. Medvirkende: Anna Libak, Udlandsredaktør på Weekendavisen.
Coronasmitten eksploderer i Kina, og selvom flere lande i Europa nu tester rejsende fra Kina, har Danmark ikke planer om testkrav. Det møder kritik fra SF, der savner svar på, hvorfor Danmark ikke vil teste tilrejsende, og hvad risikoen er for, at der kommer nye varianter fra Kina. Verden Kalder undersøger, hvor galt det står til med smitten i Kina, og hvad der er på spil, når nye bølger af corona lige nu spreder sig. Medvirkende: Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører og epidemiordfører i SF. Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet. Peter Bøgh Hansen, politisk chef i Dansk Industri og bosat i Kina.