En kvinde filmer sig selv, mens hun laver aerobic på en bred vej foran Myanmars regeringsbygning. Hun virker ubekymret og helt uvidende om, at en hel konvoj af militærkøretøjer kommer rullende bag ved hende. For efter flere år med demokrati kupper generalerne i Myanmar sig igen til magten, landets leder Aung San Suu Kyi bliver endnu en gang sat i husarrest, og det internationale samfund er i chok. Imens må landets befolkning beslutte, hvor langt de vil gå for at genvinde deres frihed, om de vil gribe til våben mod kupgeneralerne, og om de tror på en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar. I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Helene Kyed, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier. Susanne Kempel, antropolog og rådgiver hos en række udviklingsorganisationer og tidligere bosat i Myanmar.

På et sportsstadion i Nigers hovedstad står et hav af mennesker og hylder en række militære generaler, der netop har kuppet sig til magten. For selvom de har smidt Nigers demokratisk valgte præsident på porten, så ser kupgeneralerne sig selv som befolkningens forlængede arm, der vil befri Niger fra et udueligt demokrati, og fra at Vesten udnytter landet. På stadionet fejres befrielsesprojektet ikke bare med Nigers nationale flag - flere står også med det russiske flag i hånden. For generalerne giver en dobbelt fuck-finger til Vesten - franske og amerikanske tropper skal skrubbe ud af landet, mens russerne bliver inviteret indenfor. Og det første, som kupgeneralerne gør, er at tillade, at karavaner med migranter igen kan køre afsted mod Europa. Men hvordan kan Rusland løse nogle af Nigers mange problemer, og kan et kup give Niger mere frihed? I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Stig Jensen, lektor i afrikanske studier på Københavns Universitet. Hans Lucht, seniorforsker på DIIS med fokus på Vestafrika

Det er marts, det er weekend, og i Haiti er vejret som det plejer - varmt og solrigt. Men på gaderne i Haitis hovedstad, Port-Au-Prince, er der på ingen måde ro og fred. Her hersker kaos, for staten har ikke længere kontrol over byen - det har banderne. Og da den magtfulde bandeleder 'Barbecue' træder frem foran pressen og advarer om borgerkrig, så bøjer Haitis premierminister sig for presset og går af. Så hvad er det for nogle bandeledere, der har taget magten i det meste af Haiti, hvorfor er banderne så sindssygt brutale, og er der overhovedet nogen, som kan hjælpe Haiti ud af bandernes klør? I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Asger Leth, filminstruktør.

En stille sommeraften ruller kampvogne gennem gaderne i Istanbul, mens militærhelikoptere beskyder det tyrkiske parlament i Ankara. Den tyrkiske befolkning har først svært ved at tro, at militæret er i gang med at kuppe sig til magten, men da præsident Erdogan opfordrer tyrkerne til at forsvare deres demokrati, går mange på gaden i protest. Selv flyver Erdogan i al hast hjem fra sin ferie ved kysten. Natten ender blodigt og kuppet kaster det tyrkiske samfund ud i en voldsom klapjagt på bagmændene, hvor naboer og familier stikker hinanden og ingen kan vide sig sikker. Tilbage står et Tyrkiet, der er forandret for altid. I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Sultan Coban, journalist, bosat i Tyrkiet under kupforsøget. Mathias Findalen, tidligere lektor i tyrkiske studier og forfatter til bogen "Det Tyrkiet der splitter".

Dybt inde i en dunkel skov sidder en gruppe gråhårede mænd og konspirerer om at vælte den tyske regering. I stedet vil de indsætte en ældre, radikaliseret prins som landets øverste leder. Reichsbürger-bevægelsen mener, at Tyskland siden 2. verdenskrig er blevet styret af et illegitimt firma, som de nu må gøre op med. Kupplanerne ryster det tyske samfund, hvor mange stadig frygter, at ekstremistiske grupper igen vil få magt. I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Mathias Sonne, kommunikations- og kulturchef for den danske ambassade i Tyskland og tidligere korrespondent for Information. Thomas Wegener Friis, historiker og forsker i spionage og leder af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.

Bidens TV-præstation har skabt panik i det demokratiske parti og presset vokser på at få Biden til at trække sig som præsidentkandidat. Men hvis Biden trækker sig, er der så overhovedet en plan for, hvem der kan tage kampen op imod Trump? Og hvad gør demokraterne, hvis Biden nægter at kaste håndklædet i ringen? Medvirkende: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker. Anne Alling, journalist med base i Nashville, USA.

Der er præsidentvalg i Iran, og det skulle egentlig ikke være spor spændende. For de præsidentkandidater - som iranerne kan stemme på - er allerede godkendt af Irans øverste leder, Ayatollahen. Men nu er der sket noget uventet. For i den sidste runde af præsidentvalget kan iranerne sætte deres kryds ved en overraskende moderat kandidat, som er tilhænger af at lempe på tørklæde-reglerne og forbedre relationerne til Vesten. Spørgsmålet er, om hele præsidentvalget alene er spil for galleriet i et land, hvor modstanden mod præstestyret stadig bobler lige under overfladen. Medvirkende: Jesper Vahr, ambassadør i Iran. Rasmus Elling, lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Det føles som om vi har hørt historien før, og ved hvordan den ender: Et ungt demokrati bliver kuppet af militæret, og de unge går på gaden i kampen for frihed. Men kupgeneralerne står stærkere - de har både veltrænede soldater, våben, helikoptere og fly, der kan skyde fra luften, så de unge må flygte ud af de store byer. Men historien ender ikke her – for i Myanmar nægter befolkningen at bøje sig og den væbnede modstand mod militærjuntaen fortsætter. Og nu – efter 3 1/2 år - er kupgeneralerne så pressede, at de risikerer at tabe. Medvirkende: Helene Kyed, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

I Sudan har en krig mellem to militære grupper drevet 10 millioner mennesker på flugt, og nu trues befolkningen af den værste hungersnød i flere årtier. Bare de kommende måneder frygtes millioner af mennesker at dø af sult. Oveni det siger FN, at der er en høj risiko for et reelt folkemord. Samtidig er der mistanke om, at magtfulde lande støtter hver deres militære grupper med våben. Der er nemlig penge, magt og internationale interesser på spil i det kæmpe land. Medvirkende: Nils Carstensen, Senior Humanitær Rådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp. Thomas Mandrup, ph.d., master i Afrikastudier og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Frankrig kan ende i intet mindre end borgerkrig, hvis yderfløjene får magten i landet. Sådan lyder advarslen fra Frankrigs præsident, Macron. Hvorfor satser Macron så på et lynvalg nu, hvor franskmændene vil give Macrons politiske midterprojekt et kæmpe rap over nallerne? Og hvilket ansvar har Macron selv for, at franskmændene står så splittede og søger mod fløjene? Medvirkende: Tine Kirkensgaard Hansen, journalist, bosat i Paris. Jean-Marc Malbert, kundeservicerådgiver fra Paris. Katerina Zinieri, folkeskolelærer fra Normandiet.

I Ungarn har Viktor Orban siddet tungt på magten i 14 år. En magt Orban bla. har brugt til at undergrave medierne og retssystemet. Imens han har omfavnet Putin og fnyst af EU's forsøg på at straffe ham. Nu er Orban selv blevet udfordret til en politisk duel om magten i landet. Hans rival hedder Peter Magyar, og han har ingen erfaring som oppositionspolitiker, og han har heller ikke et stærkt partiapparat i ryggen. Faktisk var Peter Magyar indtil for nylig selv en del af Orbans inderkreds. Alligevel er det lykkedes Orbans udfordrer at få hver tredje stemme ved det seneste Europa-Parlaments valg, og nu påstår Peter Magyar, at han er begyndelsen på enden for Orban. Medvirkende: Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter til bogen "I Skyggen af Rusland". Miklos Sukosd, ungarer som forsker i medier og kommunikation.

En ting er sikkert – hvis du vil være Donald Trumps vicepræsident, må du under ingen omstændigheder have skudt din egen hund. Til gengæld skal dit navn se godt ud ved siden af Trumps på valgplakaten og så må din person ikke overskygge Trump. Listen over krav til Trumps vicepræsident er lang, men spørgsmålet er, hvem der overhovedet har lyst til at blive hans politiske wingman? For med jobbet kommer også risikoen for at ende som Trumps tidligere vicepræsident, Mike Pence, der blev truet på livet for at modsætte sig Trumps vilje. Medvirkende: Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert på Børsen. Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Lige nu truer både Israel og Hizbollah med at angribe hinanden, og Israels udenrigsminister taler om muligheden for en "all-out-war" - altså en fuldskala krig. Men hvem har overhovedet interesse i en reel krig i Mellemøsten? Og hvor tæt er parterne på at gå fra trusler til handling? Medvirkende: Anne Kirstine Rønn, postdoc og mellemøstforsker ved London School of Economics.

Putin kommer nærmest hoppende ned ad trappen fra flyet og småløber hen til Kim Jong-un, for at give ham en ordentlig krammer. Den hjertelige hilsen fra Ruslands leder er ikke så underlig; for Putin mangler våben og har brug for at vise russerne, at han skam har venner i det internationale samfund. Begge dele kan Nordkoreas diktator hjælpe ham med. Men hvad får Kim Jong-un ud af sit blomstrende venskab til Putin? Og kan Kim Jong-un bruge Putin til at ændre Nordkoreas forhold til ærkefjenden USA? Medvirkende: Geir Helgesen, ekspert i Nordkorea og tidligere direktør ved NIAS – Nordisk Institut for Asien Studier. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet med fokus på østasiatisk politik og sikkerhedspolitik.

Fred har længe været et fy-ord i krigen i Ukraine. Dem har opfordret præsident Zelenskyj til at forhandle med Putin, er blevet beskyldt for at gå Putins ærinde. Men nu taler de to ledere pludselig selv om fred. Zelenskyj afholder fredskonference og Putin stiller sine krav til en mulig fredsaftale. Spørgsmålet er bare, om det nytter at tale om fred, når de to lande ikke taler sammen, og når ingen af parterne er interesseret i at stoppe krigen på slagmarken. Medvirkende: Isabel Bramsen, fredsforsker ved Lunds Universitet. Andrey Kazankov, Ruslands- og Ukrainekorrespondent på Weekendavisen.

Over en million russere har forladt Rusland, siden Putin invaderede Ukraine. Det er russere, der føler, at Putin har stjålet deres hjemland, og som ikke ønsker at deltage i Putins invasionskrig i Ukraine. Men mange af dem kæmper for at holde gang i modstandskampen og de kæmper med deres egen apati og rodløshed. Samtidig oplever de at blive diskrimineret i de lande, hvor de nu bor, og de savner opbakning til deres kamp fra os i Vesten. Medvirkende: Katrine Stevnhøj, forsker i russisk politisk aktivisme på Københavns Universitet. Anastasia Vekselis Christoffersen, studerer Østeuropa-studier på Københavns Universitet, har boet i Rusland og er gift med russiske Dima Babinov, der har været politisk aktiv i den russiske demokratibevægelse.

Putins krig udkæmpes ikke kun med missiler og granater i Ukraine. Den foregår også lige her i Europa, hvor Putins folk oversvømmer vores medier med falske informationer og angriber vores folkevalgte med smædekampagner om deres køn og seksualitet. Og det er en krig, som Putin kan vinde, hvis vi ikke opdager, at vi også selv befinder os på en slags slagmark. Medvirkende: Søren Liborius, chefkonsulent i EUs fælles udenrigstjeneste, og analyserer russiske påvriksningsoperationer.

I Moskva sidder Putin og gnider sig i hænderne efter højredrejningen ved valget til Europa-Parlamentet. Kremls topfolk opfordrer Macron og Scholz til at trække sig ovenpå vælgerlussinger og taler om, at højrefløjspartier kan bremse de pro-ukrainske kræfter i EU. Men spørgsmålet er, om Putin har helt tjek på, hvor de europæiske højrefløjspartier står, og om valget får konsekvenser for Europas støtte til Ukraine. ‘Verden Kalder’ tager en rundtur til de vigtigste europæiske lande og placerer dem på barometret mellem Ukraines største støtte og Putins ven. Medvirkende: Tore Keller Europa-korrespondent på Information.

Det er lykkedes Israels militær at befri fire gidsler, der blev holdt fanget af Hamas - en aktion der kostede flere hundrede palæstinensere livet. Men der sidder stadig cirka 120 gidsler i fangenskab i Gaza. Så er militære befrielsesaktioner vejen frem, hvis Israels ønsker at befri alle gidslerne? Eller har gidslerne større chancer, hvis Israel begynder at forhandle med Hamas om den våbenhvile, som USA presser på for? Og hvad vil der ske, hvis USA selv begynder at forhandle om at få amerikansk-israelske gidsler fri, for at vise en vej frem? Medvirkende: Jack Bohr-Christensen, gidselforhandler og sikkerhedsrådgiver. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent bosat i Haifa, Israel.

En masse glade, nyvalgte parlamentarikere valfarter lige nu til Bruxelles. Imens begynder det egentlige magtspil mellem Europas regeringer og Europa-Parlamentet om, hvem der skal have EU's topposter. Et magtspil der normalt bliver styret af de tunge drenge i klassen, nemlig Frankrig og Tyskland. Men denne gang træder både Polen og Italien styrket ind på scenen. For intet er givet på forhånd og en fransk valgbombe kan nemt vende op og ned på kabalen om topposterne. Medvirkende: Louise With, International korrespondent for Børsen. Malthe Dahl, journalist bosat i Frankrig.

I weekenden nød præsident Joe Biden en hyggelig cykeltur med sin søn, Hunter. Iklædt solbriller og cykelhjelm triller far og søn roligt rundt i feriebyen nær familiens sommerhus. Men det idylliske billede af præsidentfamilien slår hurtigt store revner i denne uge, hvor selvsamme Hunter Biden er mødt op i en retssal anklaget for at købe en pistol, mens han var afhængig af crack-kokain. Det er en historisk retssag mod en siddende præsidents søn, som starter lige efter at Bidens modstander, Donald Trump, er blevet kendt skyldig i tys-tys-penge-sagen. Så kan Joe Biden overhovedet vende Hunter Bidens deroute til sin fordel og køre valgkamp fra retssalen? Eller vil det skræmme amerikanske vælgere væk, når præsidentens søns mange kvaler mudrer billedet af Biden-familiens moral? Medvirkende: Birgitte Borup, kulturredaktør, Berlingske. Anne Alling, USA-korrespondent med base i Nashville.

Valget i Indien gik slet ikke som forventet. Indiens magtfulde, nationalistiske leder gennem 10 år, premierminister Modi, havde sat næsen op efter en jordskredssejr. Men de over 900 millioner indere, der stemte, ville det anderledes. Nu skal Modi vænne sig til at samarbejde og gå på kompromis, hvis han vil fortsætte med at lede verdens største befolkning. I ’Verden Kalder’ kan du høre, hvorfor valgresultatet er godt nyt for det indiske demokrati og måske endda kan føre til endnu større reformer i landet, der stiler mod at blive verdens tredjestørste økonomi. Medvirkende: Thomas Sehested, rådgiver indiske virksomheder, tidl. direktør i det danske kulturinstitut i Indien. Caroline Lillelund, Ph.d. i antropologi på Københavns Universitet med fokus på indisk samfund og kultur.

Danske politikere diskuterer skruelåg, mens en fransk spidskandidat drikker rosévin med vælgere. Det sker på de sociale medier, hvor kampen om en plads i Europa-Parlamentet i høj grad udkæmpes ved dette valg. For her kan den persondrevne politik, charme og et glimt i øjet mobilisere vælgergrupper, der normalt bliver hjemme på sofaen. Og mens højrefløjen har stor succes med korte, sjove videoer på TikTok, så har midterpartierne langt sværere ved at gøre EU nært og mindre kedeligt. Samtidig er spørgsmålet, hvor dygtige politikerne overhovedet er til at omsætte tusindvis af følgere på sociale medier til stemmer på valgdagen. Medvirkende: Alberte Bové Rud, Ph.d. på Dansk Institut for Internationale Studier og forsker bl.a. i populisme og politiske lederes selviscenesættelse. Valdemar Osted, Head of Tech hos Common Consultancy, kortlægger politikeres brug af sociale medier.

Når vi europæiske vælgere går i stemmeboksen denne uge, skal vi forholde os til et EU, der står stærkere og mere handlekraftigt efter kæmpe kriser som corona-pandemien, krigen i Ukraine og truslen fra Putins Rusland. På kort tid har EU taget skridt, der før var politisk utænkelige - stiftet fælles gæld, lavet store fælles geopolitiske indgreb og sat europæisk våbenproduktion og fælles indkøb af våben gevaldigt op i gear. Men selvom der er vind i EU-sejlene, så vrimler det ikke med super-entusiastiske europæiske vælgere - hverken i Øst- eller Vesteuropa. For de sidste års store kriser har også blotlagt fundamentale forskelle på, hvad vi vælgere vil hen med EU, og om vi overhovedet kan se vores værdier afspejlet i et stærkere EU. Medvirkende: Jeppe Bentzen, journalist på Frihedsbrevet. Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

“All Eyes On Rafah” lyder det slogan, der har bredt sig på sociale medier, som et opråb til, at Israel skal stoppe med at bombe byen Rafah i Gaza. Også præsident Biden siger, at hans øjne er på Rafah, og at USA vil sætte foden ned og stoppe våbenleverancer, hvis Israel går ind i Rafah. Men nu hvor Israel har angrebet Rafah, så lyder det alligevel fra Bidens talsmand, at den røde linje ikke er overskredet. Så er Bidens røde linje rent bluff? Og hvordan ser Israel på, hvor USA’s smertegrænse går? Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved DIIS med fokus på amerikansk udenrigspolitik. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad.