Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vært Rasmus Ejrnæs har i mere end 25 år forsket i biodiversitet på Aarhus Universitet – og gør det endnu. Han er vild med naturen og ønsker, at vi mennesker kunne give den mere plads til at folde sig ud på dens egne præmisser. Naturen er både et mirakel og en kampplads, og i ’Vildspor’ kaster vi lys over begge dele, når vi undersøger, hvornår de store følelser vækkes. Hver lørdag inviterer Rasmus Ejrnæs på nye indsigter både ude i naturen i selskab med programmets to biologer og feltreportere Lærke Sofie Glerup og Emil Skovgaard Brandtoft, og hjemme i studiet i samtaler med forskere, politikere og kunstnere.
RSSEfter mange invitationer om at komme til Skåne og se ved selvsyn, hvordan en jæger kan bidrage til at bevare og udvikle biodiversiteten, tager Rasmus og Andrew Øresundsbroen for at gøre det første svenske stop hos Jens Ulrik Høgh, som har været med i Vildspor flere gange. Jens Ulrik har lagt råbuk på grillen og viser derefter rundt på sin ejendom, hvor vi starter med græsmarkerne, som ikke længere omlægges, fortsætter gennem gammel selvgroet løvskov med eg og hassel for at ende i et vådområdeprojekt med en sø og en varieret bredzone med en række forskellige sumpplanter. Undervejs taler vi også om jagt og om det ambivalente forhold til vildsvin og elge. Rasmus forsøger at hæve ambitionerne med et forslag om at hegne arealerne og udsætte kvæg eller heste, men Jens Ulrik er ikke så let at overrumple. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jens Ulrik Høgh, Andrew Davidson
Efter mange invitationer om at komme til Skåne og se ved selvsyn, hvordan en jæger kan bidrage til at bevare og udvikle biodiversiteten, ...
Turen ender på Panuminstituttet i København hvor det biologfaglige miljø afholder symposium, hvor forskere formidler viden til hinanden og til de naturforvaltere, beslutningstagere og foreninger, som tegner dansk naturforvaltning. Rasmus griber fat i nogle af de mange forskere, lokker dem med på en walk & talk, og får dem til at fortælle om forskningen og dens perspektiver. Først ph.d. Kenneth Buk fra Sydafrika og forsker Camilla Fløjgaard fra Aarhus Universitet til en snak om store dyr i naturnationalparker. Dernæst lektor Hans Henrik Bruun og professor Henrik Vejre, begge Københavns Universitet, til en snak om naturzone og naturpligt og endelig postdoc Kristine Engemann Aarhus Universitet til en snak om hvad biodiversitet kan gøre for vores mentale helbred. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Kenneth Buk, Camilla Fløjgaard, Hans Henrik Bruun, Henrik Vejre, Kristine Engemann, Andrew Davidson
Turen ender på Panuminstituttet i København hvor det biologfaglige miljø afholder symposium, hvor forskere formidler viden til hinanden og til de naturforvaltere, beslutningstagere og ...
Andrew og Rasmus er nået til København, men egentlig så er Rasmus faktisk meget lidt en del af denne udsendelse; han har nemlig travlt med at tage del i årets biodiversitetssymposium, som du nok skal høre mere om i næste uge. I stedet så har Andrew sat antropolog Cecilie Rubow i stævne, der har skrevet bogen Indendørsmenneskets natur. Og hvis der er noget, der har ræsonneret for Andrew, der er blevet slæbt på utallige reportageture i årenes løb i Vildspors navn, så er det at være et indendørsmenneske. Vært: Andrew Davidson. Medvirkende: Cecilie Rubow, Rasmus Ejrnæs
Andrew og Rasmus er nået til København, men egentlig så er Rasmus faktisk meget lidt en del af denne udsendelse; han har nemlig ...
Det sidste stop på Møn bliver hos billedhugger Bjørn Nørgaard, hvor Andrew og Rasmus har taget cookies med til en kop kaffe ved bordet på de toppede brosten under stynede popler. Snakken går livligt fra første øjeblik, og efter at have rundet det indlysende behov for ansavrlig fysisk planlægning i landskabet, trækker Bjørn i gummistøvlerne for at vise matriklens vandhuller. Det lille selskab ender med at følge den lille bæk gennem en slugt ned på stranden, hvor den formgivne natur møder det evigt foranderlige hav. Undervejs kommer samtalen ind på dyrenes liv og død og på kunstens vilkår mellem stramhed og plan på den ene side og frihed og kontroltab på den anden. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Bjørn Nørgaard, Andrew Davidson
Det sidste stop på Møn bliver hos billedhugger Bjørn Nørgaard, hvor Andrew og Rasmus har taget cookies med til en kop kaffe ...
Ved den legendariske lokalitet Høvblege møder Andrew og Rasmus Torben Hvid fra Naturstyrelsen og Carsten Horup fra Vordingborg Kommune. Sammen fører de Vildspor op på kridtbakken og frem til nogle af stedets største klenodier; sommerfugle som findes netop her og ingen andre steder i hele Danmark. Herefter går turen videre i landskabet, på jagt efter muligheder for at fremtidssikre de enestående naturværdier gennem ambitiøs naturgenopretning. Men kan man godt få trivielle kornmarker tryllet om til levesteder for orkidéer? Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Torben Hvid, Carsten Horup, Andrew Davidson
Ved den legendariske lokalitet Høvblege møder Andrew og Rasmus Torben Hvid fra Naturstyrelsen og Carsten Horup fra Vordingborg Kommune. Sammen fører de ...
På Høje Møn, helt ud til havet, ligger Liselund Slot, hvor en kunstner og en historiker – Arendse Krabbe og Ida Bencke - har lavet en lydvandring. Andrew og Rasmus indlogerer sig på slottet for at følge lydvandringen og lade biologen Ejrnæs gå i dialog med værket om den natur, som udfolder sig i parken. Intetanende bliver de glade sommergæster katapulteret ind i en historie om gamle adelsslægter, slavehandel og klintekongens hævn. Værter: Rasmus Ejrnæs, Andrew Davidson
På Høje Møn, helt ud til havet, ligger Liselund Slot, hvor en kunstner og en historiker – Arendse Krabbe og Ida Bencke - ...
I dagens afsnit besøger Lærke dyreholder og naturplejer Ole Sørensen, hvis dyr græsser i Nørreådalen ved Bjerringbro. Dyrene nyder det frie liv, men Ole er kommet under beskydning af en gruppe dyreaktivister, og det gør ondt på en landmand, som sætter en ære i at behandle sine dyr godt. Hvis historien lyder bekendt, så er det ikke helt forkert, for det er jo de samme aktivister som insisterer på at dyrene lider og skal fodres på Molslaboratoriet. Rasmus spørger naturchef i SEGES Heidi Buur Holbeck om Oles oplevelser er en enlig svale, og undersøger hvordan Fødevarestyrelsen forholder sig til den kritik, som har været rejst over for deres tilsyn. Han taler også med miljøordfører Mette Gjerskov om hvordan det nu skal gå med naturnationalparkerne, og med advokat Jonas Christoffersen om hvor grænsen går mellem uenigheder og ulovligheder, når man fremsætter uberettigede beskyldninger mod andre mennesker. Endelig ringer han til biolog Bo Levesen i Vejle Kommune for at høre om fremtiden for naturpleje med helårsgræssende dyr. Vært: Rasmus Ejrnæs.
I dagens afsnit besøger Lærke dyreholder og naturplejer Ole Sørensen, hvis dyr græsser i Nørreådalen ved Bjerringbro. Dyrene nyder ...
Det er for alvor blevet sommer, og for rigtig mange af os er sommerferien liiige om hjørnet. Derfor handler Vildspor i dag om nogle af alle de arter, du kan møde i forskellige dele af det danske sommerlandskab – både blandt dyr og planter. Feltreporterne Lærke Sofie Glerup og Emil Skovgaard Brandtoft har givet Rasmus en tidlig ferieuge og tilbringer i dag hele programmet sammen ude i naturen. Lærke og Emil har fordelt sol og vind lige og hver valgt én type sommernatur, som de vil inspirere dig til at tage en tur rundt i selv. I første time tager botanikeren Lærke os med til stranden – men ikke den type, vi ofte bader fra. På strandengen ved Mågeøgen på Djursland står planterne helt ud i vandet, og vi finder de få men særlige arter, der har specialiseret sig til at kunne leve i strandengens salt- og sandørken. Både de særlige og de almindelige – og dem som gør sig godt i din sommermad. I anden time tager fugle- og dyreentusiasten Emil os med til Molslaboratoriet. Et sted vi ofte har besøgt i Vildspor, men denne gang lader vi de store firbenede dyr, der tit tager al opmærksomheden, være og leder i stedet efter de mindre men sjældne arter, som har det godt på netop Molslaboratoriet – Humlerovbille og Kantet kohvede. Medvirkende: Lærke Sofie Glerup og Emil Skovgaard Brandtoft.
Det er for alvor blevet sommer, og for rigtig mange af os er sommerferien liiige om hjørnet. Derfor handler Vildspor i dag om nogle ...
Dagens Vildspor handler om de landlevende pattedyr, både de døde og de levende. Pattedyrene ligner os og vi holder af dem. Faktisk så meget at vi jæger og spiser en del af dem. Men de er ikke helt uproblematiske – især ikke de arter, som æder vores afgrøder på markerne eller roser i haverne. Danmark har fået nye pattedyr og nogle af dem er vi glade for, mens vi rynker på næsen af de fremmede arter. Og vi har en ubændig trang til at blande os i dyrenes liv. I dagens afsnit er Emil taget til Aalborg Universitet for at besøge forsker Sussie Pagh og høre om faldvildtordningen og hvad man kan lære af at obducere døde dyr. Rasmus får besøg i studiet af professor Peter Sunde for at høre om hvordan man studerer levende pattedyr, og hvad der egentlig bestemmer dyrenes antal, udbredelse og adfærd. Til sidst i programmet genoplives ugens tråd, da Rasmus ringer til en undervandsjæger, som har tweetet en sørgelig historie fra det seneste Danmarksmesterskab i UV-jagt. Medvirkende: seniorforsker ved institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, Sussie Pagh, og Peter Sunde, professor i faunaøkologi på Aarhus Universitet. Vært: Rasmus Ejrnæs.
Dagens Vildspor handler om de landlevende pattedyr, både de døde og de levende. Pattedyrene ligner os og vi holder af dem. Faktisk så ...
Rasmus får besøg af museumsinspektør og chefkratlusker Morten DD Hansen i studiet og sammen ser de tilbage på et begivenhedsrigt naturmøde. Der bliver tid til at tale om professor Carsten Rahbeks åbning af naturmødet og om partilederrunden og politikernes evne og vilje til at tale om natur og prioritere natur. Det bringer snakken ind på tidens naturkamp, som i bund og grund drejer sig om vores vilje og modvilje til at afstå plads til vild natur, som ikke skal tilfredsstille vores behov og krav. Vi kommer også til at tale om hvordan man bygger bro mellem viden og politik, og om hvordan hele naturdagsorden er ved at få stærk vind i sejlene, fordi det pludselig bliver en konkurrenceparameter i erhvervslivet at man er ægte grøn. Og så runder vi af med det store spørgsmål om kærlighed. Medvirkende: Naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D. D. Hansen. Vært: Rasmus Ejrnæs.
Rasmus får besøg af museumsinspektør og chefkratlusker Morten DD Hansen i studiet og sammen ser de tilbage på et begivenhedsrigt naturmøde. ...
I dagens Vildspor leger vi Joakim von And: Tænk hvis pengetanken var så stor at man kunne købe et kæmpe naturområde og bare sætte naturen på fri fod. Men hov, der findes jo nogen som er så heldige! Emil tager til Svanninge Bjerge hvor han møder biolog Caroline-Marie Vandt Madsen, som guider på en rundtur i Bikubenfondens naturarealer og fortæller om planerne for at gøre det til en naturperle. Rasmus har fået lokket fire kloge mennesker til at give hvert deres bud på hvordan de ville omskabe et 1000 ha landområde til vild natur, hvis de fik helt frie hænder. Det er naturiværksætter Peder Størup, arealforvalter hos Danmarks Naturfond Kristian Graubæk, lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet og professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet. Så hvis du lige har vundet i Eurolotto, så spids ører i dagens Vildspor. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Caroline-Marie Vandt Madsen, Peder Størup, Kristian Graubæk, Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.