Mange lønmodtagere kan blive straffet økonomisk for at få børn

Nye tal fra Djøf, som Radio4 har fået, viser, at mange af deres medlemmer risikerer ikke at kunne få fuld løn under barsel.. Danskerne skal have nogle flere børn. Sådan har det lydt i den offentlige debat på det seneste, blandt andet fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen. Mange ansatte på det private arbejdsmarked risikerer dog kun at få udbetalt halvdelen af deres løn, hvis de går på barsel. Nye tal fra Djøf, som Radio4 Morgen har fået, viser, at 41 procent af deres medlemmer, der er på vej på barsel, holder barsel eller for nyligt har været på barsel, skal have været ansat i et vist antal måneder, før de har ret til fuld løn. Medlemmerne skal i gennemsnit have været ansat i ti en halv måned, før de får den rettighed. William Nordahl Axelsens kæreste blev gravid kort tid efter, han var blevet ansat i et nyt job. Hendes termin lå præcis ni dage før, han ellers ville have haft ret til at få fuld løn under barsel. - At se ind i en periode, hvor jeg ikke kunne få fuld løn under den barsel, som jeg jo rigtigt gerne ville holde med min lille søn, det overskyggede ret meget den glæde, som jeg og min kæreste havde, da vi fandt ud af, at hun var gravid, siger William Nordahl Axelsen til Radio4 Morgen. Han endte med at skifte job til en anden virksomhed, hvor han kunne gå på barsel med fuld løn med det samme. Radio4 Morgen har i alt talt med ni af landets største fagforeninger, og blandt de fagforeninger, der har mange privatansatte, er et krav til anciennitet udbredt. Hos HK's over 91.000 privatansatte medlemmer i HK Handel og HK Privat og hos Dansk Metals over 100.000 medlemmerskal langt de fleste have være ansat i ni måneder, før de har ret til fuld løn under barsel. Radio4 Morgen har også talt med Katharina Kjær Grundholm, som, efter hun var blevet gravid, opdagede, at hun skulle have været ansat i 18 måneder for at få fuld løn under barsel. Det betød, at hun ikke havde råd til at være på barsel så længe, som hun ellers ønskede. - Det er dybt urimeligt. Jeg synes ikke, det er i orden, og det er ikke den rigtige vej at gå, hvis arbejdspladser vil fremme ligestilling og diversitet, siger hun til Radio4 Morgen. Hun er lige nu jobsøgende, og hun vil ikke tage et andet arbejde, hvor hun først skal optjene ret til fuld løn under barsel. Hør interviewet med Katharina Kjær Grundholm her: Katharina Kjær Grundholm tilføjer, at virksomheder typisk har anciennitetskrav på ni til ti måneder, fordi at barselsfonde, hvor man kan få lønudgifter refunderet, ligeledes har samme krav og at man derfor bør kigge på lovgivningen fra politisk side. Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener man over for Radio4 Morgen, at det er rimeligt, at medarbejdere sparer op til betalt barsel, ligesom de også gør til ferie. Sådan lyder det fra Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i foreningen. - Anciennitetskrav er meget almindelige. Det har man altid gjort brug af, da der er indbygget den logik, at man skal have en form for tilknytning til virksomheden, før man får andele i mange af de rettigheder, der er i overenskomsterne. Hør interviewet med Pernille Knudsen her: