I flere år har professor advaret om, at der ofte sker fejl på grund af misforståelser og manglende brug af tolke i sundhedsvæsenet.
Det er snart seks år siden, at Morten Sodemann udgav rapporten.
Efter et helt års forskning havde han fundet frem til flere opsigtsvækkende konklusioner, som han var klar til at fortælle om offentligt. Så det gjorde han. På en dansk konference i 2017 stod han og fortalte om sin dengang nye rapport, der viste, at der “hyppigt” sker fejl på grund af “misforståelser og manglende anvendelse af tolke” i det danske sundhedsvæsen.
Der stod også i rapporten, at problemet med sprogbarrierer har konsekvenser for patienter med flygtninge og indvandrerbaggrund, og at det fører til både forkerte og mangelfulde diagnoser, fordi der “som hovedregel” ikke bliver anvendt tolk i behandlingen af patienter, der kun taler sparsomt dansk.
Men siden har der været flere eksempler på, at sprogvanskeligheder i sundhedsvæsnet har haft store konsekvenser.
Som Radio4 har beskrevet mistede en syrisk familie i august 2022 deres 8-årige datter, Aryam, der fik et hjertestop på gulvet hos sin praktiserende læge i Haderslev Kommune. Hun døde efter et svært astmaanfald og et forløb, som eksperter har rejst hård kritik af i podcasten “Den døde pige i lægehuset.”
Lægehuset anvendte ikke en tolk, der kunne oversætte i forbindelse med behandlingen af pigen, som døde bare ni dage efter, at hun første gang fik konstateret astma hos sin praktiserende læge. Lægehuset har bekræftet, at der var sprogproblemer i forløbet.
I en anden sag har to læger fået kritik af Styrelsen for Patientklager efter en 3-årig dreng fra Odense døde i efteråret 2019 bare fire timer efter, at han blev indlagt. Forinden havde hans forældre ni gange på otte dage forsøgt at få den rette behandling af deres søn. Men lægerne undersøgte ikke drengen grundigt nok, og den manglende tolkehjælp var ifølge Styrelsen for Patientklager medvirkende til, at det blev opdaget for sent, at den 3-årige dreng havde akut leukæmi.
Det kommer ikke bag på Morten Sodemann, at det kan ende så galt, når læger og patienter ikke forstår hinanden. Han er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed burde have reageret på den rapport, han udgav tilbage i 2017.
Ifølge ham blev rapporten nemlig udleveret til repræsentanter fra styrelsen under konferencen i 2017, og efterfølgende blev den også omtalt i en lang række danske medier.
“Styrelsen var både til stede på den konference, hvor jeg fortalte om vores forskningsresultater, og de fik også rapporten tilsendt i en mail. Men jeg har stadig ikke hørt et ord fra dem. Det taler vist for sig selv,” siger Morten Sodemann.
Artiklen fortsætter efter billedet.
I sommeren 2022 fik otteårige Aryam et hjertestop, mens hun lå i armene på sin far hos familiens praktiserende læge i Haderslev Kommune. Hun døde tre dage senere. Men flere ting i forløbet peger ifølge eksperter på, at hendes død kunne have været undgået. Foto: Privat
“Bør vække bekymring”
I rapporten fra 2017 beskriver Morten Sodemann blandt andet, hvordan 95 ud af de 147 patienter, der deltog i hans undersøgelse, havde oplevet “et problem i diagnose eller behandling, som kunne tilskrives en sprogbarriere.” I rapporten anbefalede professoren derfor, at “fejl og hændelser, der skyldes sprogbarrierer, bør registreres systematisk.”
Men seks år senere har Styrelsen for Patientsikkerhed, der registrerer utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, fortsat ikke noget fuldt overblik over, hvor ofte der sker fejl på grund af sprogbarrierer. Styrelsen registrerer nemlig ikke systematisk utilsigtede hændelser som følge af sprogbarrierer.
I stedet skal sundhedspersoner selv aktivt beslutte sig for at beskrive fejl efter sprogproblemer i en fritekst, når de sender utilsigtede hændelser ind til styrelsen. Det er kun sket 298 gange de seneste fire år, hvor hændelserne blandt andet har handlet om manglende bestilling af tolk, problemer med tolkebureauerne og episoder, hvor tolken ikke er mødt om.
Hvert år er der ifølge styrelsen cirka 300.000 utilsigtede hændelser.
I rapporten fra 2017 advarer Morten Sodemann direkte om, at det “bør vække bekymring på sygehuse og regionshusene” i Danmark, at problemer med “forståelse af sprogets og sygdomsopfattelsers betydning giver vedvarende anledning til alvorlige patientfejl, diagnoseforsinkelser og sygdomsvedligeholdelse.” Professoren advarer også om, at “læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet mangler kliniske og tværkulturelle kompetencer på området.”
“Det er et vilkår på det her felt, at man står og råber i en ørken. Jeg kommer ikke igennem med det her,” siger han i dag.
Føler du dig ignoreret af styrelsen?
“Hele det her felt er ignoreret. Det er ikke kun mig. Det er hele feltet,” siger Morten Sodemann, der mener, at styrelsen allerede i 2017 burde have sat mere fokus på, at manglende tolkning ifølge ham bør opfattes som en utilsigtet hændelse.
“Det blev ikke ansat som et problem dengang, og det gør det stadig ikke i dag,” siger han.
Risiko for fejlbehandlinger
I dag er det lægen, der skønner, om der er brug for at bestille en tolk. Når det drejer sig om børn, er det gratis at få tolkebistand.
Men Morten Sodemann mener ikke, at Styrelsen for Patientsikkerhed har gjort nok for at få et overblik over omfanget af sager, hvor det har haft konsekvenser for patienter, at der har været sprogvanskeligheder i forbindelse med behandlingen.
Radio4 har spurgt styrelsen, om det er korrekt, at styrelsen modtog rapporten fra Morten Sodemann i 2017 og om, hvad baggrunden er for, at styrelsen ikke fulgte professorens anbefaling om systematisk at indsamle data på området.
I et kortfattet skriftligt svar oplyser styrelsen:
“Vi ikke har mere at tilføje end det, vi allerede har svaret.”
Når sprogbarrierer ikke er en hovedgruppe eller registreres systematisk, skyldes det så, at styrelsen ikke betragter hændelser baseret på sprogbarrierer som fejl, men som hændelige uheld?
“Sprogbarrierer kan både være fejl og hændelige uheld. De enkelte sager skal vurderes konkret,” skriver styrelsen i en mail til Radio4.
Styrelsen skriver i svaret, at den ”anerkender fuldt ud, at der kan være situationer, hvor en sprogbarriere er en udfordring for patientsikkerheden.”
“Det kan ikke udelukkes, at sprogbarriere kan være medvirkende til, at en behandling eller konsultation ikke forløber efter hensigten, specielt i akutte situationer, hvor man ikke kan nå at skaffe tolkebistand. Her er sundhedspersonalet nødt til at gribe til akut handling, som ikke altid kan afvente tolkebistand. I ikke-akutte situationer har personalet ofte retningslinjer vedr. tolkebistand jf. Sundhedsloven,” skriver styrelsen i svaret til Radio4.
Fordomme og etniske smerter
Professor Christian Wejse fra Aarhus Universitet har tidligere fortalt Radio4, at mange minoritetspatienter oplever, at de ikke bliver taget alvorligt af sundhedsprofessionelle. Samtidig viser studier, at etnicitet spiller en rolle for, hvordan læger vurderer en patient.
“Der kan være en fordom eller en opfattelse blandt sundhedsprofessionelle om, at etniske minoritetspatienter har en anden måde at udtrykke smerter eller alvorlighed af et eller andet på, som så gør, at man måske ikke tolker det med samme grad af alvorlighed,” har Christian Wejse sagt.
Allerede i 2007 står der i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at sprogproblemer fylder meget i dagligdagen for sundhedspersonale, og at det er “et område, man skal løse.” I undersøgelsen har Sundhedsstyrelsen blandt andet indsat en kronik fra Ugeskrift for Læger fra 2006, hvor lægen Stine Lund beskriver en risiko for fejlbehandling.
“For eksempel er udtrykket “etniske smerter” en terminologi, der er vidt udbredt på de hospitaler, jeg har arbejdet på. Det bruges om mennesker fra andre kulturer, der giver udtryk for at have smerter, men den virkelige betydning er, at vi synes, at patienten overdriver og ikke fejler noget alvorligt. Det er naturligvis ikke acceptabelt og kan give anledning til decideret fejlbehandling.”
Og igen i 2013 beskrev en gruppe danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet, at der dengang “ikke blev anvendt tolk, hver gang der var behov i det danske sundhedsvæsen.
På trods af de forskellige forskningsrapporter mener Morten Sodemann, at der fortsat mangler fokus på problemet i sundhedsvæsenet.
“Jeg synes jo i første omgang, at det er tankevækkende, at der stadig ikke er nogen registrering af det hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg synes, at det handler om hele det grundlæggende tankesæt omkring fejl. Det område bliver betragtet som hændelige uheld,” siger han.
Du kan herunder læse to længere fortællinger om de to behandlingsforløb uden brug af tolk, hvor en otteårig pige døde i 2022 og en treårig dreng døde i 2019:
8-årig pige døde på gulvet hos sin læge: Det her burde aldrig nogensinde kunne ske”
3-årig død af kræft efter fejlbehandling: Forældre blev misforstået
