Flere steder i landet har kvinder med psykiske problemer fået afslag på at få en abort. En af dem er Line. Selvom hun i dag elsker sin søn, ville hun gerne have levet uden.
De to store hunde kigger op mod spisebordet. De ved, at den lille dreng med garanti vil tabe nogle krummer fra de kiks, som han har fået af sin mor.
Og ganske rigtigt. Rester fra kiksene glider ud af hans hånd og falder til jorden, mens den lidt over et år gamle dreng pludrer videre fra skødet af sin mor.
Sønnen er lige kommet hjem fra dagplejen, da hans i dag 40-årige mor, Line, sætter sig ved bordet med ham.
Men hvis Line havde fået sin vilje tilbage i efteråret 2021, havde det scenarie, som udspiller sig i stuen med hunde og kiks og krummer, aldrig fundet sted.
For hun søgte – to gange – om at få tilladelse til at få en senabort. Hun ville ikke være mor. Men hun blev det alligevel.
Hun var nemlig 22 uger henne, da hun opdagede, at hun var gravid. Og selvom hun er psykisk sårbar og gjorde alt, hvad hun kunne for at overbevise et abortsamråd om, at hun ikke ville have barnet, fik hun i sidste ende et afslag på at få aborten.
“Der er rigtig mange, som har sagt til mig – mange gange – at: jamen, i dag vil du da ikke leve uden,” siger Line om sin lille søn i podcastserien ‘Abortturisten’.
Hun tager en kort tænkepause.
“Men det vil jeg godt,” siger hun.
“Jeg elsker mit barn. I dag gør jeg. Men jeg ville godt have levet uden. Fordi det er ikke mig. Det er hårdt. Jeg har et kæmpestort ansvar, som jeg slet ikke har lyst til – og stadigvæk ikke har lyst til,” siger Line, der ønsker at være anonym.
Hun er endnu ikke afklaret med, om hendes søn en dag skal kende til de følelser, som hun har haft omkring sin graviditet. Derfor er Line et opdigtet navn, men Radio4 er bekendt med hendes fulde identitet.
“For umoden til at være mor”
Det meste af sit liv har Line kæmpet med psykiske problemer, og hun fortæller, at hun i mange år har fået antidepressiv medicin for svær, kronisk depression og panikangst. Hendes opvækst var præget af psykisk sårbarhed, fortæller hun, og det sidder stadig i hende.
“Jeg er stadigvæk pisseræd for, hvornår filmen knækker for mig. Det ligger under overfladen hele tiden. Hvis jeg kunne tage tilbage i tiden, så havde jeg ikke et barn i dag. Men nu er han der, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at han skal føle sig elsket,” siger hun.
Dokumenter, som Radio4 har fået aktindsigt i, viser, at Line ikke er den eneste psykisk sårbare kvinde, som ikke vil være mor, men som får afslag på at få en abort.
Flere steder i landet giver kvinder udtryk for, at de ikke kan magte opgaven med at få et barn, og at de har psykiske problemer. Det viser dokumenter fra Abortankenævnet og de danske abortsamråd, der tager stilling til kvindernes ansøgninger om at få en abort efter deres graviditet har krydset abortgrænsen på 12 uger.
F.eks. står der i et afslag fra Region Midtjylland, at en kvinde, der nærmede sig den 18. uge af sin graviditet, i forvejen har en datter på to år og at hun “ved at fravælge barnefaderen risikerer at stå alene med tre små børn”. Ifølge samrådet havde kvinden “betydelig sårbarhed på grund af traumer og svigt i barndommen.” Hun fik ikke tilladelse til at afbryde graviditeten.
Et andet eksempel viser, at en kvinde fra Sjælland, der i 2020 var gravid i uge 15, har forklaret til et samråd, at hun “ikke vil kunne klare at skulle være alene med et uønsket barn.”
“Det er hun for egoistisk til. Ansøgers mor vurderer også, at hun ikke vil kunne være alene med et barn,” står der i dokumentet. Her er det beskrevet, at kvinden har været henvist til en psykiater for at blive udredt, men at hun blev “bekymret for, hvad der ville komme til at stå i hendes journal” og derfor droppede udredningen.
I den konkrete sag vurderede samrådets to lægefaglige medlemmer, at kvinden skulle have tilladelse til at få en abort, fordi hun ifølge dem var “for umoden til at tage vare på et barn,” og at hendes tilstand både var “krisepræget og belastet.”
Men samrådets juridiske medlem var uenig, fordi kvinden var “veluddannet, i job, har en god økonomi, egen bolig og bil” og samtidig var i “god kontakt med sine forældre.”
Det kræver enighed i samrådet for at få en senabort, og derfor fik kvinden i dette tilfælde ikke en tilladelse. I stedet fremgår det af dokumenterne, at hun ville få en abort i Sverige, hvor abortgrænsen er 18 uger.
Verden knækker sammen
I Radio4’s podcast “Abortturisten” står en anden kvinde, Tabita Mortensen, frem og fortæller om, hvordan hun også rejste til Sverige for at få den abort, som hun ikke kunne få efter de danske regler. Det kan du høre mere om ved at klikke her.
Da Line i efteråret 2021 søgte om at få en senabort, var hendes graviditet så fremskreden, at hun også ville have været for sent på den til at kunne få en abort i Sverige. Men situationen var fuldstændig uoverskuelig for hende, fortæller hun.
“Min verden knækker fuldstændig sammen. Alt er ligegyldigt,” siger Line, der sammen med sin mand efterfølgende også overvejede at bortadoptere sønnen ved fødslen.
Men hun blev bekymret, da hun fandt ud af, at et barn, der bliver bortadopteret ved fødslen, i de første tre måneder af sit liv skal bo på et spædbørnshjem.
“Jeg kan slet ikke holde tanken ud om det her med et spædbørnshjem,” siger Line i podcasten “Abortturisten”.
I dokumenter, som Radio4 har fået aktindsigt i, bliver Lines opvækst beskrevet som “svært belastet.” Det har sat dybe spor i hende, og det er blandt andet derfor, at hun ikke ville være mor.
Det fortalte Line til Abortankenævnet, som i 2021 behandlede hendes klage over afslaget på senabort. Ankenævnet konkluderede, at Line “har udtrykt desperation over graviditeten,” og at hun aldrig har haft hverken ønsker eller planer om at stifte en familie, men derimod havde besluttet sig for, at hun “aldrig skal være mor.”
“Hun oplyser, at hun vil have behov for at blive indlagt, hvis graviditeten skal gennemføres. Hun frygter for sine tanker og reaktioner, hvis hun får afslag på abortønsket. Hun ønsker ikke at se eller høre barnet, hvis det skal fødes og gives væk til bortadoption,” står der.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tabita Mortensen fik i efteråret 2015 en abort i Sverige, efter at hun fik afvist sin ansøgning om en senabort i Danmark. Foto: Ida Kristensen
Mandsopdækket af kommunen
I dokumenterne, som Radio4 har fået aktindsigt i, fortæller flere andre kvinder, at de også er psykisk sårbare, og at de ikke har lyst til at behandle barnet. Blandt andet står der, at en midtjysk kvinde, der var i uge 14 af sin graviditet, ifølge et samråd havde haft “belastningsreaktioner” og var “stressbar og sårbar.”
En anden midtjysk kvinde, som var i uge 18, var ifølge dokumenterne blevet diagnosticeret med en lettere depression, og i et tredje eksempel fremgår det, at en kvinde, der var 4 dage over abortgrænsen på 12 uger, havde udvist “psykisk sårbarhed under pres.”
“Hun oplyser at være ked af situationen samt at hun er ved at undersøge muligheden for at få udført indgrebet i Sverige,” står der.
I alle tre tilfælde fik kvinderne afslag på deres abortønsker.
Langt størstedelen af de kvinder, der hvert år søger om at få en senabort, får godkendt deres ansøgninger. Og det er heller ikke alle kvinder med psykisk sårbarhed, der får afvist deres abortønsker, viser en årsberetning fra Abortankenævnet.
Selvom Line har været bange for, om hun ville kunne klare rollen som mor, kunne hendes samvittighed ikke holde til at vælge spædbørnshjemmet.
Men hun vidste, at hun ikke var den oplagte mor. Så efter fødslen bad hun sammen med sin mand om at få hjælp fra kommunen, der ifølge hende har “mandsopdækket” den lille familie.
“Vi havde jo ligesom lagt os fladt ned og sagt, at vi ikke ved, hvad vi gør. Vi har aldrig villet det her,” siger hun.
Lavet i kærlighed
På væggen over puslebordet hjemme hos Line hænger der en lille serie af sort-hvide scanningsbilleder. Det er billeder, som Line for alt i verden ikke ville se, da hun for et par år siden blev undersøgt på sygehuset i forbindelse med graviditeten.
Hvorfor har du egentligt hængt dem op?
“For at prøve at få det hele lidt tættere på. For at det ikke skulle føles helt så hårdt, for uanset hvordan vi vender og drejer det, så er han jo blevet lavet i kærlighed,” siger Line, der beskriver sin søn som “ekstremt glad” og som en dreng med “meget gåpåmod og meget temperament.”
“Jeg forsøger også at få læst og hørt alle bøger om, hvordan man skal tage sig af det her med opdragelse. Vi har forsøgt at gøre alt, der står i vores magt for at det her barn skal føle sig elsket. Selvom det kom til verden under de omstændigheder, som det gjorde,” siger hun.
Senere i år skal Etisk Råd diskutere, om de danske abortregler skal ændres. Det er uvist, hvornår det bliver besluttet.
Du kan læse mere om Radio4’s dækning af emnet ved at klikke på de links, som du kan se herunder:
Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”
Sundhedsansatte vejleder danske kvinder i at omgå abortloven
Offentlig hjælp til abortturisme: “Dybt problematisk, at man rådgiver på den måde”