Nyhedsartikel

Pelle Dragsted: Køn spiller ind i kritikken af Mette Frederiksen

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

Kritikken af Mette Frederiksens magtfuldkommenhed rammer hårdere, fordi hun er kvinde. Det mener Pelle Dragsted, der er rådmand på Frederiksberg, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nuværende folketingskandidat for partiet.

“Jeg mener ikke, at Mette Frederiksen er mindre magtfuldkommen end tidligere ministre. Hun bruger sin magt – og jeg er i øvrigt uenig i en del af den måde, hun gør det på. Men jeg reagerer på, at der er en åbenlys forskel på den måde, man har forholdt sig til Mette Frederiksen og den måde, man har forholdt sig til tidligere statsminister. Og jeg er 100 % sikker på, at hendes køn spiller en rolle i det”, siger han til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Pelle Dragsted, der er rådmand på Frederiksberg, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nuværende folketingskandidat for partiet, her:

Pelle Dragsteds reaktion kommer, efter statsministeren har givet et interview med Radio4’s portrætprogram ‘Det sidste måltid’. Her siger Mette Frederiksen, at hun mener, at hun bliver kritiseret hårdere end sine mandlige kolleger – blandt andet i diskussionen om, at hun er magtfuldkommen.

“Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror noget af den magtkritik, der er, det har at gøre med, at jeg er kvinde. Mistænkeliggørelsen i, at en statsminister bruger magten til at varetage nogle interesser i det her samfundet, den har vi aldrig hørt før i Danmark. Jeg har aldrig hørt den. Hvis Jakob (Ellemann-Jensen, red.) eller Søren (Pape, red.) bliver statsminister, så kommer du heller ikke til at høre den, selvom de træder ind i det samme statsministerium med den samme grundlov, de samme regler, den samme relation til folketinget”, siger hun til vært Lærke Kløvedal i ‘Det Sidste Måltid’.

Hør ‘Det sidste måltid’ med statsminister Mette Frederiksen her:

Og det han hun, ifølge Pelle Dragsted, have ret i.

“Nu har jeg jo været med i gamet i politik i en del år, og jeg har ikke oplevet lignende kritik tidligere af, at en statsministeren bruger den magt, de har fået af vælgerne. Et godt eksempel, synes jeg, er Anders Fogh, som på nogle måder havde et ret fast greb om centraladministrationen, vidste hvad han ville, når han trådte ind i lokalerne, måske lidt som Mette Frederiksen. Og der var jo ikke en fortælling om, at Fogh var magtfuldkommen eller misbrugte sin magt. Der var masser af politisk kritik, men der var ikke det her forsøg på et karaktermord om, at han var magtfuldkommen. Så jeg synes, at det er ret åbenlyst, at der er en kønsting til den her bedømmelse,” siger han.

Han mener, at der er tale om en målrettet negativ kampagne mod Mette Frederiksen.

“Som jeg oplever det, så er der tale om en veltilrettelagt og orkestreret negativ image-kampagne fra højrefløjen. Det er ikke opstået tilfældigt, det er noget man har valgt. Når man vælger at spille på det her karaktertræk med magtfuldkommenhed, så er det, fordi man ved, det har en resonans i dele af befolkningen. Og den har en stærkere resonans, fordi Mette Frederiksen er en kvinde. Det er jeg fuldstændig overbevist om”, siger han.

På den modsatte fløj står Pia Kjærsgaard, værdiordfører i Dansk Folkeparti:

“Hun har begået masser af fejl., Hun har ikke ville indrømme, hun har begået fejl. Hun er blevet anklaget for at være magtfuldkommen, hvad adskillige mener, faktisk også mange kvinder mener, hun er. Altså jeg mener det som kvinde, og det er der mange andre af mine kollegaer, der også synes. Og så skulle vi holde os tilbage, fordi vi skulle skåne en kvinde? Jeg synes, hun burde holde sig for god til det”, siger hun.

Hør interviewet fra onsdag d. 28. september med Pia Kjærsgaard, værdiordfører i Dansk Folkeparti, her:

Læs flere reaktioner fra politikere her.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet