EN RÆVSYG HISTORIE
EN RÆVSYG HISTORIE

"Så er der serveret" (2:4)

11. oktober 2022 - 27 min

“Du bliver frygtelig upopulær, hvis du fodrer ræve herude”. Birthe og Kristian Andersen er nogle af dem, der fodrer rævene i Klitmøller, og det vil de have lov til, for de elsker at komme helt tæt på et vildt dyr i deres egen have. Men ifølge reguleringsjægerne Mikael Poulsen og Martin Bruusgaard, er det på grund af fodringen af rævene i Klitmøller, at dyrene findes i byen i stort antal, og at de to jægere derfor bliver kaldt ud for at skyde rævene. Kom med på endnu en rævejagt, hvor der denne gang er en ræv på kornet. Radio4 Undersøger kigger i denne podcast-serie nærmere på en uoverensstemmelse i Klitmøller, der handler om liv og død og forskellige natursyn. Er ræven en plage eller en nabo, man skal være lykkelig for at se? Tilrettelæggelse: Louise Østerlund og Jais Nørgaard Alstrøm. Redaktør: Irene Nørgaard. Medvirkende: Birthe Andersen, Kristian Andersen, Marie Astrup, Mikael Bruusgaard, Martin Poulsen, Lillian Krogh Sørensen.

Udvalgte episoder

Om podcast

EN RÆVSYG HISTORIE

Et mystisk fænomen udspiller sig i en lille by – private haver bliver hærget, fodtøj forsvinder, skraldespande væltes omkuld, og om natten er der larm og ballade på de mørke villaveje. Og mens nogle af borgerne i byen er fascinerede og ligefrem tiltrukket, er det for andre så uønsket, at de er klar til at komme det til livs. Tag med når Radio4 undersøger i En rævsyg historie fænomenet, hvem der står bag, og hvordan det overhovedet er opstået.

Gå til Podcast
EN RÆVSYG HISTORIE
Afspiller nu

MORGENRUTINEN

03:05
04:00