FRONTLINJEN
27. oktober 2020 - 55 min

I sidste uge blev seks navngivne russiske militære efterretningsagenter tiltalt i USA for at have begået omfattende hacking og angrebet virksomheder, internationale organisationer, valgkampagner og partier, fremmede regeringer og de olympiske vinterlege i Sydkorea. Men er det kun vores fjender, der laver dristige offensive cyberoperationer? Skal vi i Danmark bruge vores offensive kapacitet? Og hvordan integrerer man cybervåben i konventionelle styrker? Frontlinjen tager debatten med Jeppe Teglskov Jacobsen, adjunkt ved Forsvarsakademiet og forsker i offensive cyberoperationer, John Foley, der var med til at opbygge Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, og Naser Khader (K), formand for Forsvarsudvalget. Undervejs kommer der indspark fra hærchefen Michael Lollesgaard og de cyberværnepligtige på Ryes Kaserne i Fredericia.

Udvalgte episoder

Om podcast

FRONTLINJEN

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og fremtiden.

Gå til Podcast
FRONTLINJEN
Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

05:05
06:00