Hæren bøvler med køretøjer og luftværn, der har henholdsvis problemer i mørket og med droner, men er det overhovedet noget, vi bør tale om i offentligheden? Det skal det handle om i dagens Frontlinjen, hvor vi også vender en ny bog om truslerne mod Danmark under den kolde krig, om det politiske dødvande og den konsekvens, det kan få for forsvarsforliget og slutteligt sagen mod den mistænkte pirat, ”Lucky”. Oversigt: - Intro - Hærens køretøjer kan ikke operere i mørke - Hærens luftværn kan ikke skyde droner - Truslen mod Danmark under den kolde krig - Det politiske dødvande m. Hans Engell - Dommen mod den etbende pirat Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Lars R. Møller (pensioneret oberst og tidligere chef for Hærens Kampskole), Torben Dixen Møller (pensioneret oberst og tidligere chef for Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne), Niels Jensen (journalist, forfatter til bogen ”Den hemmelige krig – Truslerne mod Danmark 1949-1990” og uddannet reserveofficer i Flyvevåbnet), Hans Engell (politisk kommentator, TV2), Katja Lindskov Jacobsen (seniorforsker ved Institut for Statskundskab med speciale i maritim sikkerhed og pirateri).

Udvalgte episoder

Om podcast

FRONTLINJEN

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og fremtiden.

Gå til Podcast
FRONTLINJEN
Afspiller nu

MATHIAS HELTS TALKSHOW

09:05
10:00