RADIO4 REALITY
9. maj 2021 - 55 min

Karla Pilgaard er inde i en god stime af muligheder i sit liv. Hun bliver coronavaccineret, hun får tilbudt det helt rigtige flexjob, og så får hun også et ophold på rehabiliteringscenteret Sano. Tilsyneladende er alt perfekt, men lægerne på Sano er langt fra glade på hendes vegne. Det er nu fire uger siden Christine David blev opereret i kæben. Nu vil hun have afprøvet om kæben kan holde til, at hun gnaver i en gulerod. Sygeplejerske Emilie Aarestrup Sørensen skal efter måneders venten endelig starte i den praktik, der skal vise, hvor mange timer om ugen, hun kan holde til at arbejde. I sin forventningsglæde glemmer Emilie, at det er let og forefaldende kontorarbejde hun skal lave og ikke sygepleje. Steffen Juhl er blevet indlagt igen. Og den her gang er det rigtig skidt. Den autoimmune sygdom han lider af er gået i livstruende udbrud. To ud af tre danskere over 16 år lider af en eller anden form for kronisk sygdom. En del har mindre symptomer, mens andre kæmper med store smerter og må redefinere sig selv og deres drømme. I ’Kronikerne’ følger vi fem kronisk syge i 30’erne og 40’erne, som med viljestyrke, humor og ærlighed fortæller om deres kamp for at få det bedste ud af livet.

Udvalgte episoder

Om podcast

RADIO4 REALITY

Radio4 Reality giver dig medrivende, fascinerende og relevante fortællinger om forskellige menneskers virkelige liv. Det er fortællinger, der giver indblik i en anden verden og lader dig følge med, når det går godt, men også når livet gør mest ondt. Når du har hørt Radio4 Reality, forstår du en person, et fænomen eller et sted bedre. Lige nu har vi tre serier til dig: 'Kronikerne', 'Mommy makeover i Bjerringbro' og 'De nye gamle'.

Gå til Podcast
RADIO4 REALITY
Afspiller nu

FRONTLINJEN

14:05
15:05