SELSKABET
2. august 2023 - 55 min

Atomkraft er en energikilde, som deler vandene. Nogle ser et kæmpe potentiale, fordi atomkraft er effektivt, en af de reneste energiformer i verden og en vigtig brik i den grønne omstilling, blandt andet på grund af forsyningssikkerheden. Andre er modstandere på grund af det radioaktive affald, frygten for ulykker, fordi det er for dyrt og tager for lang tid at etablere. Men en ny generation af atomkraftværker er på vej, og virksomheden Seaborg Technologies er en af frontløberne her i Danmark. Seaborg er i fuld gang med at udvikle en ny form for atomreaktor, som er baseret på salt og en mere sikker form for atomkraft, og så er reaktoren placeret på et skib. I en sommerudgave af Selskabet fortæller forretningschef Jonas Stampe om de mange arbejdstimer, det har krævet at nå dertil, hvor Seaborg er i dag, om arbejdet med at få vendt folkestemningen, og hvordan virksomheden for nylig har landet nogle afgørende aftaler med store partnere i Sydkorea. Men tager man egentlig slips på, når direktøren for Samsung dukker op til frokost på Nørrebro? Og hvornår får vi et flydende atomkraftværk i Danmark? Gæster: Jonas Stampe, forretningschef i Seaborg Technologies. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.

Udvalgte episoder

Om podcast

SELSKABET

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.

Gå til Podcast
SELSKABET
Afspiller nu

MIG OG AI

16:05
17:00