I 2018 aftalte partierne bag forsvarsforliget, at man skulle afsøge muligheden for at bygge ”militære fartøjer til løsning af havmiljøopgaver”. Fire år senere er FMI nu klar til at underskrive den første kontrakt på projektet med et dansk konsortium bestående af OMT, Terma og PensionDanmark. Men kan man både tilfredsstille Søværnets behov for nye krigsskibe og erstatte de 40 år gamle miljøskibe i et hug? Frontlinjen tager debatten – og taler også med chefen for 3. eskadre om tilstanden i det aktuelle havmiljøberedskab. Og så er der nyt i sagen om et hemmeligholdt indkøb af 25 droner; interne emails viser, hvordan den skandaleramte tidligere hærchef HC Mathiesen, der i dag arbejder for virksomheden Sky-Watch, søgte hjælp hos flere socialdemokrater inden kontraktens indgåelse.

Da Forsvarsministeriet indkøbte 25 droner fra den danske virksomhed Sky-Watch, skete det uden at konsultere den ansvarlige fagekspert i FMI. Forsvarsministeriet afsøgte heller ikke markedet ved at gå i dialog med en anden dansk droneproducent, Nordic Wing, der med hjælp fra Forsvaret har udviklet en på flere parametre bedre drone. Af et tilbud sendt fra Nordic Wing til Forsvarsministeriet den fjerde marts, fremgår det ellers, at de kunne have leveret de 25 droner til den halve pris. Forsvarsministeriet svarede bare aldrig på henvendelsen. Frontlinjen dykker ned i forløbet omkring indkøbet af 25 droner, som ingen af de ansvarlige myndigheder ønsker at udtale sig om. Spørgsmålene er ellers simple: Hvem valgte Sky-Watch? Og hvorfor?

To ukrainskfremstillede Neptun anti-skibs missiler fik den 14. april ram på den russiske krydser ”Moskva”. Sænkningen af sortehavsflådens flagskib afgør ikke krigen til Ukraines fordel, men den peger på flere fundamentale problemer for Rusland. Søren Liborius, chefkonsulent i EU's udenrigstjeneste, og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet diskuterer en korruptionsplaget russisk forsvarsindustri og en befolkning, der med mere og mere usandsynlige historier holdes i mørket. Også et mørklagt indkøb af danske droner til Ukraine kommer Frontlinjen forbi, før vi slutter med et blik over Sundet til Sverige: Gør svenskerne os snart selskab i Nato?

Ifølge et internt nyhedsbrev fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har Danmark indkøbt 25 droner fra den nordjyske virksomhed Sky-Watch. Dronerne skal sendes videre til det ukrainske forsvar, og de har angiveligt kostet Danmark 25 mio. kr. – halvdelen af en særbevilling på 50 mio. kr. til donationer. Men hvor kommer pengene fra? Hvordan er handlen med Sky-Watch kommet i stand? Og hvad har Danmark ellers indkøbt? Frontlinjen dykker ned i historien om de 25 droner, som ingen ønsker at tale om. I programmet kan du også høre om finske Nato-aspirationer, et problematisk indkøb af mobile værksteder og en ekstraordinær logistisk operation på Esbjerg Havn.

Forsvarets vision og strategi for en datadreven organisation er urealistisk, og den tager ikke højde for helt basale udfordringer, som alle store it-projekter møder. Sådan lyder konklusionen fra datalog Erik Frøkjær, der har et indgående kendskab til udvikling af store, komplekse it-informationssystemer. Han har gennemlæst et uklassificeret, internt strategidokument fra Forsvaret, som Frontlinjen er kommet i besiddelse af. Frontlinjen spørger Forsvaret, hvad de siger til den hårde kritik. Og så skal du også høre fra Hærkommandoen, der med al sandsynlighed snart sender knap 800 soldater til Letland.

Bomber, missiler og granater regner fortsat ned over Ukraine, men den russiske fremfærd er sænket, og ukrainske soldater genindtager allerede områder. Sammen med Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, Forsvarsakademiet, diskuterer Frontlinjen den russiske vilje til krig, den ændrede militære situation på jorden og vores langsigtede mål med Rusland. Men det er ikke alt. Programmet kommer også forbi et markant skifte i danskernes betalingsvillighed, når varen hedder Forsvaret, og en kvindelig hvervevideo fra 1947.

Det nationale kompromis skulle ifølge statsministeren "styrke forsvaret markant" på den korte bane. Men det kan forsvarschefen ikke få øje på. De kommende år er der råd til lidt ekstra ammunition – og så ikke mere. I dagens udgave af Frontlinjen giver general Flemming Lentfer sit første længere interview om det nationale kompromis, der skal sikre Forsvaret 12 år ud i fremtiden. Og nej, siger han. Det var ikke hans militærfaglige anbefaling, at forsvarsbudgettet skulle ramme 2 pct. i 2033. Hvis idé var det så? Vi spørger et af partierne bag aftalen.

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik sikrer en voldsom milliardinvestering i Forsvaret. En udvikling Frontlinjen naturligvis har ønsket, at interviewe forsvarschef Flemming Lentfer om. Men sagen var for politisk, lød afslaget fra Forsvaret, der i stedet satte en af Forsvarets egne journalister til at lave et interview med Lenfter om selvsamme emne til deres egen podcast. Frontlinjen diskuterer den sag inden blikket rettes mod Ukraine, afdøde generalmajor Gerasimov, tyrkiske droner og krigens jura.

Hvad er målet med det danske forsvar? Skal det kunne forsvare hele Danmark, kun Bornholm eller måske 15 kilometer af den estiske grænse mod Rusland? I denne særudgave af Frontlinjen kan du høre Michael H. Clemmesen, pensioneret brigadegeneral og militærhistoriker, i debat med De Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen.

I 2014 offentliggjorde Anders Fogh Rasmussen, daværende generalsekretær for NATO, at forsvarsalliancens medlemslande nu var enige om at bevæge sig mod at bruge 2% af BNP på forsvaret. Og det løfte vil et stort flertal i Folketinget nu levere på. Danmark skal med udgangen af 2033 nå op på at bruge 2% af vores BNP på forsvar. Hvorfor kræver det 12 år? Og hvordan sikres et solidt militærfagligt grundlag for investeringen? Frontlinjen tager debatten med input fra både Berlin, Baltikum og en tidligere forsvarschef.