Minister reagerer på sager om døde syriske børn: “Det er umådeligt tragisk”

Skrevet af

22. marts 2023

tohb@radio4.dk

tohb@radio4.dk

“Det er sager, der berører mig dybt,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) om Radio4’s beskrivelser af, hvordan to børn med syrisk baggrund er døde efter behandlingsforløb uden tolk. Men hun afviser behov for ændringer.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder det “umådeligt tragisk,” at børn med syrisk baggrund er døde efter behandlingsforløb, hvor læger ikke brugte tolk.

Det forklarede Sophie Løhde tirsdag på et samråd, hvor hun var indkaldt på baggrund af Radio4’s beskrivelser i podcasten ‘Den døde pige i lægehuset’ af, hvordan en treårig dreng og en otteårig pige med syrisk baggrund døde i det danske sundhedsvæsen efter behandlingsforløb, der har fået hård kritik af flere lægefaglige eksperter.

I forbindelse med behandlingen af de to børn, brugte lægerne ikke en tolk, selvom børnenes familier kun taler sparsomt dansk, og eksperter har peget på, at sprogbarrieren har været en medvirkende årsag til, at det gik så galt. Undervejs kontaktede forældrene til både den otteårige pige, Aryam, og den treårige dreng flere gange læger.

Men selvom Sophie Løhde nu anerkender, at der er problemer med sprogbarrierer i sundhedsvæsenet, afviser ministeren samtidig, at der er behov for ændringer. Det skyldes, at det ifølge Sundhedsloven er op til læger at vurdere, om der er brug for en tolk i forbindelse med behandlingen, og at det er gratis at få en tolk, når det handler om børn.

“De to sager om de to afdøde syriske børn er umådeligt tragiske, og jeg har meget stor medfølelse med de berørte familier. Det er sager, der berører mig dybt og også kun kan berøre en dybt, når man læser om dem,” sagde Sophie Løhde på samrådet.

Ministeren afviste at svare på spørgsmål om de to konkrete sager, der er uafhængige af hinanden, fordi forløbet med den otteårige pige bliver behandlet som en klagesag hos Styrelsen for Patientklager, mens forløbet med den treårige dreng allerede har været behandlet som en klagesag hos styrelsen, der gav to læger kritik.

De to sager, som er beskrevet i Radio4’s podcast ‘Den døde pige i lægehuset’, viser ifølge eksperter, hvordan sprogbarrierer kan få store konsekvenser.

Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet og praktiserende læge, har tidligere vurderet, at sagen om den otteårige pige, Aryam er “et fatalt tilfælde,” som “primært skyldes dårlig kommunikation på grund af sprogbarrierer.”

Aryam døde i sensommeren sidste år i armene på sin far hos familiens praktiserende læge i Haderslev Kommune af et hjertestop, der var resultatet af et alvorligt astmaanfald.

I mindst 25 minutter lå den otteårige syriske pige livløs på gulvet, mens både læger og ambulancereddere forsøgte at få liv i hende igen. Men hun blev kort efter erklæret hjernedød og afgik siden ved døden efter et forløb, hvor pigens far, Sohaib Alnasif, flere gange forgæves forsøgte at få akut lægehjælp til sin datter fra den praktiserende læge.

Sagen har fået kritik fra flere lægefaglige eksperter og har blandt andet chokeret direktøren hos Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, der mener, at “alting er gået galt” i behandlingen af den otteårige pige.

Fatale konsekvenser

Det var Enhedslistens folketingsmedlem Peder Hvelplund, der kaldte ministeren i samråd på baggrund af Radio4’s beskrivelser af de to sager. Men selvom det altså i Danmark er gratis at få tolkebistand i sager om børn, havde han bedt ministeren – med udgangspunkt i de to dødsfald – om at redegøre for de sundhedsmæssige effekter af tolkegebyret.

“For mig at se er det sager, som uanset hvordan regelsættet har været, bunder i, at der er sprogbarrierer, som får helt unødvendige, men ret fatale konsekvenser, for den diagnosticering og behandling, vi tilbyder i sundhedsvæsenet,” sagde Peder Hvelplund.

Tolkegebyret betyder, at voksne patienter skal betale et gebyr, hvis der er brug for en tolk i et behandlingsforløb. Det er lægen, der skal vurdere, om der er behov for en tolk i forbindelse med behandlingen af børn og voksne patienter. På samrådet havde ministeren svært ved at se koblingen mellem tolkegebyret og de to forløb, hvor syriske børn er døde efter behandlingsforløb uden tolk.

“Det er to meget tragiske sager, men jeg synes blot ikke, at de er relevante i forhold til selve diskussionen om tolkegebyret,” sagde ministeren på samrådet, hvor hun afviste, at der er behov for ændringer i reglerne om tolkegebyr.

“Der er regeringens tilgang til sprogbarrierer, at det ikke kan reduceres til en diskussion om for eller imod tolkebistand,” sagde hun.

I begge sager har eksperter vurderet, at der undervejs i behandlingen af den otteårige pige og den treårige dreng var sprogproblemer mellem læger og børnenes forældre.

I forløbet med den treårige dreng fra Odense, har Styrelsen for Patientklager kritiseret to læger for at lave en mangelfuld behandling af drengen og for ikke at bruge tolk. Styrelsen konkluderede, at der var store sprogvanskeligheder mellem drengens familie og lægerne, ligesom en sagkyndig vurderede, at drengen ville have haft bedre chancer for at overleve, hvis lægerne havde brugt tolk.

Forinden overså læger flere alvorlige symptomer, og hele ni gange på otte dage forsøgte drengens forældre at få den rette lægebehandling af deres søn. Han døde af akut leukæmi i efteråret 2019. Det kan du læse om ved at klikke her.

Men heller ikke i behandlingen af den otteårige syriske pige Aryam blev der brugt en tolk. Eksperter har peget på, at pigens dødsfald kunne have været undgået. Det kan du læse om her.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kritiserede også på samrådet tirsdag, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har et fuldt overblik over, hvor ofte der sker fejl i behandlingsforløb på grund af sprogbarrierer.

Men ministeren vil først senere svar på hans spørgsmål om styrelsens dataindsamling, da hun havde brug for at få indhentet oplysninger om emnet.

Ifølge Peder Hvelplund vil Enhedslisten følge op på samrådet med flere spørgsmål til ministeren.

“Jeg synes stadigvæk, at det her afdækker, at vi har en stor blind plet i vores sundhedsvæsen, som handler om sprogbarrierer,” sagde Peder Hvelplund.

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

15:05
17:00